
GamerLegion overmander FURIA
GamerLegion løber med en 2-1-sejr over FURIA ved IEM Dallas.
Tauson og acoR spiller dermed om en plads i kvartfinalen senere på natten.
GamerLegion lagde ud med en komfortabel sejr på Train i opgøret mod FURIA. Europæerne kom ellers bagud med 1-5 i første halvleg men lukkede mappet sikkert med fem sammenhængende runder på T-siden.
Herefter tabte de dog deres eget mapvalg, Mirage, hvorfor afgørelsen faldt på Nuke. Her løb GamerLegion med sejren efter en kanon anden halvleg på CT-siden.
Tauson spillede en flot kamp på Train med sin 1.38 rating, mens acoR brillerede på Nuke. Sejren og den gode præstation må lune godt hos den danske AWP'er, der ikke var helt tilfreds med sin præstation i nederlaget til Vitality.
Nu gælder det om, at fortsætte det gode spil, da GamerLegion om få timer møder vinderen mellem G2 og 3DMAX i den afgørende kamp. Vinderen går videre til kvartfinalerne, mens taberen må forlade turneringen.