ruggah og Astralis møder NAVI i kvartfinalen ved PGL Astana 2025 på fredag.

Stort ruggah-interview: "Vi tror 100% på, at vi kan slå dem"

Dust2.dk har talt med ruggah forud for Astralis’ kvartfinale mod NAVI ved PGL Astana 2025.

Torsdag har der været hviledag i Astana inden der tages hul på slutspillet fredag.

Men i Counter-Strike verdenen står tiden sjældent stille. Dust2.dk har nemlig fået nogle ord fra ruggah om Astralis' ambitioner til resten af turneringen i Kasahkstans hovedstad, inden de møder NAVI i kvartfinalen, hvor ruggah godt tror, at de kan slå Københavns Majorvindere.

Stemningen er god på Astralis, der får høstet nogle VRS-point ved at komme i slutspillet, men det bekymrer de sig ikke så meget om. Revanchen mod VP var vigtigere og har været en stor selvtillidsbooster ifølge ruggah:

Vi er glade for at være kommet i slutspillet, men også at slå VP, et hold som tidligere har voldt os en hel del udfordringer, det giver en masse selvtillid og tro på tingene. VRS puslespillet bruger vi ikke rigtig tid og kræfter på, da den reelle gulerod (majoren) først ligger et pænt stykke inde i næste sæson.

Cadeau til HooXi

Tilføjelsen af HooXi på Astralis var manges førstevalg, også lang tid inden det skete, men nu er HooXi blevet kastet ind i en turnering som midlertidig løsning med kun 8-9 dages forberedelse og træning med holdet. Til stor fornøjelse for cheftræneren:

Jeg synes han er kommet rigtig flot ind på holdet, og hans stil minder en del om den Nico (device red.) havde da han callede i ‘24. Det har, på kort sigt, gjort det nemt for de andre at forholde sig til.

Kan du se en fremtid for ham i Astralis-trøjen?

Jeg synes han har vist sig godt frem både internt og udadtil, med calls, energi og sit individuelle niveau. Derudover har han styret skibet sikkert i land de gange vi har været presset, så det er blot endnu en cadeau hans vej.

"Vi tror 100% på, at vi kan slå dem"

NAVI er sjældendt en drømmemodstander, men ruggah spår alligevel en god chance for, at Astralis kan gå videre til semifinalen. NAVIs bedste resultat den seneste måneds tid har været en 5-6.plads til BLAST Open Lissabon, men de er stadig et af de bedste hold i verden.

Det bliver en stor udfordring for Astralis, men også en kamp ruggah ser frem til og tror på, at de kan vinde og de vil give den alt, hvad de har for at opnå sejren:

Det er klart at niveauet stiger, når man rammer playoffs, og Na’Vi er en anden størrelse end de hold vi tidligere har mødt i turneringen, men med det sagt vil vi gå ud og give den alt hvad vi har.

Forberedelserne er lagt og ruggah har spottet nogle svagheder at udnytte, men samtidig vil danskerne også fokusere på deres eget spil i kvartfinalen med fuld tiltro til, at de kan vinde:

Vi prøver at balancere tingene, så vi ikke mister sikkerheden i vores egne ting, samtidig med at prøve at ramme nogle af de ting vi ved, at NAVI har det svært ved. Det er et godt hold, men alle har svagheder (måske Vitality er undtagelsen, men ellers). Så vi tror 100% på, at vi kan slå dem uanset forberedelse og tid sammen.

#1(Med 0 svar)
15. maj 2025 kl. 21:05
Bantle
Haha, det er nok en smule fjollet men jeg bliver lidt hyped af den selvtillid han beskriver! Håber det bliver en god kamp for gutterne i morgen :)
#2(Med 0 svar)
15. maj 2025 kl. 21:06
Pingomania
Det kunne være lidt fedt hvis de giver navi en røvfuld :-)
#3(Med 2 svar)
15. maj 2025 kl. 21:27
Djoerup
Er jeg den eneste der lægger mærke til han undgår at svare på om Hooxi har en fremtid i Astralis?
#4(Med 1 svar)
15. maj 2025 kl. 21:39
nylsnej
Mon ikke det kedelige svar er, at det ikke er hans beslutning.
#5(Med 0 svar)
15. maj 2025 kl. 22:05
MDB
Tror coachen har en indflydelse, men ligesom nylsnej tror jeg ikke han træffer de økonomiske løsninger alene uden godkendelse fra toppen
#6(Med 1 svar)
15. maj 2025 kl. 22:10
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Ren EM 92. De har den.
#7(Med 0 svar)
15. maj 2025 kl. 23:11
Udknud
Så må vi håbe de har været på McDonalds idag 😉
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.