
Messi og Agüero henter Counter-Strike-hold
De plejer at brillere på fodboldbanen, og nu håber de, at deres esportsorganisation kan gøre lignende i Counter-Strike.
Argentinske KRÜ, som er ejet af Sergio Agüero og har Lionel Messi som medejer, har nemlig torsdag annonceret et argentinsk Counter-Strike-hold.
Det annoncerer organisationen på X.
Allerede tilbage i september meldte Sergio Agüero, at de var på udkig efter et hold i CS, men siden har de planer altså ikke ført noget med sig - før nu.
Angiveligt skulle KRÜ have forsøgt at hente det tidligere Paquetá-hold i september, men dengang skrev de under med RED Canids i stedet.
Nu har KRÜ dog i stedet vendt blikket mod rødderne og hjemlandet Argentina med et fuldt argentinsk hold. Størstedelen af spillerne er i starten af 20'erne, mens 31-årige reversive er holdets alderspræsident. Han har tidligere spillet for blandt andre Isurus, hvor han var oppe omkring top 30 i verden, da de var bedst.
KRÜ består af:
-
reversive -
lenci -
atarax1a -
laser -
righi -
nch (Coach)













