Ansøgning til POWER Ligaen åbner
23D : 08T : 50M : 17S
daps og brehze er tilbage i NRG-trøjen.

Officielt: NRG er tilbage

NRG er tilbage i CS med nordamerikansk hold.

En af de store amerikanske organisationer er vendt tilbage til CS.

Der er tale om NRG, der trak sig fra scenen i 2019, da de solgte deres hold til Evil Geniuses.

Det er en af skæbnens lunefulde påfund, at NRG vender tilbage netop nu, hvor Evil Geniuses ifølge flere medier skulle være på vej til at droppe Counter-Strike.

Og ikke nok med det, så vender NRG også tilbage med en af de spillere, de i sin tid solgte til Evil Geniuses, 2019's 7. bedste spiller brehze.

Til at lede holdet har NRG ansat daps, der også spillede for NRG i to og et halvt år, inden organisationen trak sig fra spillet, og som de nød stor succes med.

Organisationen fuldender holdkortet med oSee, HexT og FaNg, hvilket betyder at holdet har en kerne af tre canadiske spillere og derfor vil blive repræsenteret af det karakteristiske ahorn-prygede flag.

NRG er:

  • Canada daps

  • Canada FaNg

  • Canada HexT

  • USA oSee

  • USA brehze

#1(Med 3 svar)
29. november 2023 kl. 12:15
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg er ikke helt bidt på HexT endnu, men resten ser fint ud
#2(Med 1 svar)
29. november 2023 kl. 12:55
Kristja
Enig. Undre mig over man ikke fik autimatic med. Men han ville vel holde sine muligheder åbne?
#3(Med 0 svar)
29. november 2023 kl. 13:08
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Ja, det kunne sagtens tænkes.

Efter jeg skrev min besked før, kiggede jeg også lige på andre muligheder i stedet for HexT, og jeg må faktisk indrømme, at NRG nok ikke har haft mange at vælge imellem 😅
#6(Med 0 svar)
3. december 2023 kl. 08:17
DOMINA7HOR
Enig. Eller, delvist. Det er mere daps jeg ikke er helt bidt på 😅

Var det ikke HexT, som vorborg var ude og tale godt om på et tidspunkt, eller mindre jeg helt ved siden af?
#4(Med 0 svar)
29. november 2023 kl. 13:38
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Canadisk flag på HLTV! Dog ikke superlun på det her roster på nuværende tidspunkt.
#5(Med 0 svar)
29. november 2023 kl. 17:45
bimse
Elendig roster, men måske det er nok til at kvalle til major, og det må unægteligt betale sig tilbage på den måde. Ellers forstår jeg slet ikke investeringen, hvis det her er holdet, man vælger at sætte sammen.
#7(Med 0 svar)
3. december 2023 kl. 08:26
DOMINA7HOR
oSee og FaNg er deres to store statement signings. Okay, de lå begge til højrebenet, men begge aftaler skulle også hives i land. De var trods alt allerede begge på kontrakt, oSee hos Liquid, og FaNg hos Complexity.
Disse to herrer skal bære holdet og projektet. Det er dem, de skal bygge dette projekt op omkring. Så kan de skifte løbende blandt de tre andre, hvis de ikke leverer, eller hvis der opstår en mulighed for at hente bedre spillere.

Brehze er jeg glad for at se i aktion igen. Han har grindet en bestemt del ud af bukserne i CS2. Og på tide EG også slap ham.

HexT var ventet, og ikke overraskende, taget EGs nuværende situation i betragtning. daps forstår jeg til gengæld ikke man har hentet. Så måtte de nærmest hellere have taget Walco fra EG.
Men okay, daps kender flere af spillerne, og han kender ligeledes org'en, som han tidligere har været en del af. Måske det har været udslagsgivende.

Eneste spiller jeg savner her, i stedet for HexT eller daps, er autimatic. Han har dog eftersigende afvist NRG, og senere givet til kende, at han tager en pause fra CS efter hans kontrakt med EG udløber ved årsskiftet.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.