Catchii rykker direkte ned i 2. divisionen.

Catchii rykker ned; Sashi og Esport Harte i relegation

1. divisionen er færdigspillet, og tabellen ligger fast. Her er dagens vindere og tabere.

Der var ingen tvivl om, hvem der ville indtage første- og andenpladsen i 1. divisionen allerede inden dagens kampe blev fløjtet i gang.

De to pladser havde Preasy Rising og XI Nordcom nemlig allerede sikret sig i sidste uge.

Om det var derfor Falcons lagde sig fladt ned på ryggen i deres to kampe i dag er ikke til at sige, men noget overraskende blev divisionens 3. plads kørt over 16-1 i to omgange af henholdsvis Maknitude og XI Nordcom.

Det fik XI's wezx til tasterne på X med denne hjemmelavede grafik.

I den anden ende af tabellen endte Catchii som de store tabere, selvom de formåede at vinde over Esport Harte.

De tabte nemlig deres anden kamp 19-17 i overtid til Kronjyllands Main og forbliver dermed under nedrykningsstregen. Havde de vundet overtidskampen skulle de i stedet kun i relegation.

Ikke nok med det, så taber de det indbyrdes opgør mod Esport Harte med kun to runder, hvilket gør at det er Catchii som rykker direkte ned, selvom begge hold ender på 21 point.

Maknitude, Floki Esport og Sashi Academy ender alle på 24 point, men her trækker Sashi Academy nitten ved at tabe de indbyrdes opgør og må derfor spille relegation for at blive i 1. divisionen til næste sæson.

#1(Med 2 svar)
15. november 2023 kl. 02:41
Borsty
lort
#2(Med 0 svar)
15. november 2023 kl. 07:04
fredl
Enig
#4(Med 0 svar)
15. november 2023 kl. 18:25
Diirty
pain
#3(Med 0 svar)
15. november 2023 kl. 12:08
JaySomz
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Ærgerligt at Catchii rykker ned. De var sgu tæt på at overleve og har velsagtens været top3 efter skiftet til CS2.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.