"Jeg håber, dupreeh kan se, at vi træder længere frem med det her hold"
Dust2.dk i Köln
Med en stensikker 2-0 sejr mod MOUZ cruisede Vitality i slutspillet tidligere i dag.
Efter kampen mod MOUZ stillede den danske coach op til interview, hvor han startede med at sætte et par ord på, hvordan det er at have ramt slutspillet:
Det føles godt. Jeg har aldrig rigtig triumferet her, hvis man kan sige det sådan. Selv dengang i Astralis, var det altid i Köln, vi fejlede i semifinalen og så videre.
Det er nok den sidste turnering, jeg rigtig gerne vil tage med fra min trænerkarriere. Men et skridt ad gangen. Nu har vi nået slutspillet, og med den korte tid, vi har haft flameZ på holdet, er jeg meget tilfreds over den måde, vi spiller på.
I dag spiller alting, både det individuelle, calling-wise for Dan (apEX, red.) og kommunikation var bare perfekt i dag.
zonic nævner selv, at flameZ blot har været på holdet i en kort periode, men det til trods har Vitality vist flot figur siden dag ét med det nye ansigt.
Den danske coach lægger heller ikke fingre imellem, da han forklarer, at holdet vidste, de ville få travlt, hvis de skulle være klar til turneringen. Han tilføjer dog yderligere, at det ikke er nogen undskyldning:
Vi vidste godt, da vi fik flameZ med på holdet, at det ville være svært at skulle nå at blive klar til IEM Cologne.
Samtidig er der ikke nogen undskyldning. I den måde, vi arbejder på, der synes jeg, vi er rigtig gode til at integrere ham så hurtigt som muligt. Mange andre hold har også lavet udskiftninger, så der er ikke rigtig nogen undskyldning for ikke at klare det godt. Vi går benhårdt efter at komme så langt som muligt.
Tomhed efter major-triumf
Vitality triumferede ved majoren i Paris, hvor de endte med stikke af med trofæet. Udover den store prestige og de mange penge, man får, når man vinder en major, så er der også en bagside af medaljen.
Holdet havde arbejdet intenst på at opnå det flotte resultat i flere måneder, og derfor var der flere af spillerne, der følte en vis tomhed efter triumfen:
Vi starter altid hver sæson ud med at definere (vores mål, red.). Vi har selvfølgelig en drøm, og den drøm satte vi i starten af 2022 for det her hold var at vinde major inden for to år - og den har vi opnået. Det er klart, at efter Paris, da vi så kom til Washington (BLAST Premier Spring Final, red.), kunne man godt mærke, når vi havde nogle snakke med drengene, at de følte en eller anden form for tomhed. Fordi: “Hvad så nu? Nu har vi brugt stort set hver dag i fem måneder på at skulle spille op til majoren i Paris?”
Her peger zonic på, at sportspsykologen, Lars Robl, havde en stor aktie i at holdet fortsat havde motivationen til at træne for at blive bedre:
Der var det vigtigt, at vi startede op med en ny spiller nu her, og ligesom at forsætte en ny drøm for holdet. Det er noget, som vi har gjort i samarbejde med vores sportpsykolog Lars Robl, som er, hvis du spørger mig - selvfølgelig er jeg biased - er han uden tvivl den bedste sportspsykolog i spillet.
Jeg er superglad for at være sammen med ham. Den måde han, sammen med mig, kan finde frem til at blive ved med at motivere spillerne, og blive ved med at udfordre dem på: “Hvad er det egentlig, der driver én?”.
"Jeg håber Peter kan se, at vi træder længere frem med det her hold"
Udover BLAST er det den første turnering, Vitality spiller uden dupreeh, og det er naturligvis også noget, zonic bider mærke i. Han fortæller til Dust2.dk, at dupreeh var en sjov og opmuntrende spiller at have på holdet:
Der kommer nogle momenter, hvor vi også snakker om Peter (dupreeh, red.), fordi Peter var sådan en sjov spiller og en god holdkammerat. Der var nogle ting, som Peter gjorde, som man husker tilbage på og smiler, og det griner man selvfølgelig lidt af.
Til trods for at holdet til tider kan smile af den danske riffelstjerne, og at zonic slår fast, at de er rigtig gode venner, så er han ikke tvivl om, at det var den rigtige beslutning, der blev truffet, da dupreeh blev sat på bænken:
Jeg føler egentlig, at jeg har fået lukket kapitlet for. Hvorfor det skete, som det skete. Jeg håber også, at Peter kan se, at vi træder længere frem med det her hold her, og at flameZ også beviser, at det var den rigtige beslutning for mig at tage.
Det er meget mærkeligt på nogle punkter. Når der kommer nogle ting, hvor man husker, at det har man oplevet sammen med Peter, men sådan er det desværre.
