raalz kommer meget vel til at gøre comeback i Sprout-trøjen.

Dust2.dk erfarer: Sprout henter dansker

Ifølge Dust2.dk's oplysninger er raalz meget tæt på at trække i Sprout-trøjen igen.

Dette års spillerpause har været en af de mest transferrige nogensinde, og den er langt fra ovre endnu, da flere hold endnu ikke har en startfemmer klar til den nye sæson.

En af de hold, som endnu ikke har fået fuldendt holdkortet, er Sprout, men det laves der højst sandsynligt om på inden længe, da raalz med stor sandsynlig er blandt en af spillerne på det nye Sprout-mandskab.

Det erfarer Dust2.dk.

Ifølge Dust2.dk's oplysninger er danskeren nemlig meget tæt på at være på plads på danskerholdet, som i øjeblikket kun tæller Zyphon og russiske alpha samt den danske træner BERRY.

Det vil ikke være første gang i karrieren, at raalz trækker i Sprout-trøjen, da han brugte omtrent et år af sin karriere i den tyske organisation fra august 2021 til 2022.

Efter opholdet hos Sprout endte den 27-årige rifler i Copenhagen Flames, som han var en del af, indtil selskabet indgav en konkursbegæring.

Herefter fortsatte han sammen med holdkammeraterne under ex-Copenhagen Flames-banneret frem til juni 2023.

Sprout vil derfor bestå af:

  • Danmark raalz

  • Danmark Zyphon

  • alpha

  • Danmark BERRY (Coach)

Dust2.dk har taget kontakt til raalz og Sprout, men ingen af parterne er i skrivende stund vendt tilbage på vores henvendelser.

#1(Med 2 svar)
10. juli 2023 kl. 08:36
DOMINA7HOR
Synes det giver dog mening. Han kender organisationen indefra og ud. Derudover kender ham og BERRY hinanden, og jeg er sikker på de to er de rette til at bygge Sprout op igen.

Det ligner endvidere at raalz bliver IGL. Også taget rygterne om de sidste to spillere i betragtning. Det ser ud til at blive w0nderful og spooke. Sidstnævnte er netop blevet fritstillet af 00NATIONs akademihold, PROSPECTS.
#3(Med 1 svar)
10. juli 2023 kl. 13:59
z1mZe
Alpha callede da op C9´s akademihold.

Har du set at overdrive har callet spooke ud for matchfixing. Jeg ved ikke om det for konsekvenser for spookes muligheder hos sprout
#4(Med 0 svar)
10. juli 2023 kl. 15:46
DOMINA7HOR
True, og han callede også for Sprout efter han kom til, efter AZR. Troede raalz skulle overtage, men alpha fortsætter som IGL.

Jeg giver ikke så meget for de her typer, der dømmer spillere for matchfixing uden beviser.
"JaMeN mAn KuNnE iKkE bEtTe På PrOsPeCtS kAmPe," er heller ikke det mest håndgribelige bevis imod.
Og nej, jeg tror ikke det får nogen betydning. Han er blevet præsenteret med resten af holdet.
#2(Med 0 svar)
10. juli 2023 kl. 09:07
alexsomfan
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Kan huske jeg engang hørte i en Taxa til Copenhagengames at raalz var Berry's yndlingsperson i CS, så det virker til at være et helt naturligt valg.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.