PR1mE skal nu finde sig et nyt hold.

PR1mE vinker farvel til Tricked

Den unge riffelspiller er fortid hos Tricked-holdet.

PR1mE er fortid hos Tricked-mandskabet.

Det skriver den unge spiller på Twitter.

PR1mE har ellers været en del af Tricked siden november 2020, og i den tid er det blevet til flere flotte præstationer.

Blandt andet har PR1mE sammen med resten af Tricked-drengene vundet flere tidligere sæsoner af POWER Ligaen, mens de også har peaket som nummer 37 på HLTV's rangliste.

Efter Trickeds valg om at skrotte den professionelle afdeling for flere måneder siden, har det dog ikke været lige nemt at spille på mandskabet, og det er også derfor, PR1mE nu er fortid på holdet.

Grundet situationen med manglende organisation og de forskellige mulige spillere vi har haft igennem som potentiel femtemand, har de sidste måneder været utrolig hårde for os. Det har været hårdt som hold at skulle finde løsninger på de problemstillinger, vi har haft, og jeg skulle ændre mange ting i mit spil, som ikke ville gavne mig individuelt som spiller fremover.

Jeg er derfor heller ikke uenig i beslutningen, vi som hold har truffet sammen om, at jeg nu forlader gutterne. Det hele skal give mening for, at man kan performe på 100%, og hvis rollefordelingen ikke passer, så bliver man også nødt til at være realistiske om, hvilke andre muligheder, der så er, fortæller PR1mE til Dust2.dk.

Tilbage i februar forlod også Nodios holdet, og siden har de danske drenge kæmpet for at finde en fast sidstemand, men nu mangler de altså to spillere for atter at være fuldtallige.

Holdet tæller nu følgende spillere:

  • Danmark kwezz

  • Danmark IceBerg

  • Danmark Lucky

#1(Med 0 svar)
22. april 2023 kl. 23:30
7ri
Dust2.dk Caster
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det så synd at det højløj omkring tricked og holdet, og det var vel også mere et spørgsmål om tid før der skete noget. men nej hvor er det synd!
#2(Med 0 svar)
23. april 2023 kl. 01:44
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå med den overskydende trio. Har svært ved at se hvor pengene skal komme fra hvis de vil spille fuldtid igen. Det har også været noget af en svingdør med diverse standins til de HLTV cups som de har spillet.

Håber at de finder en løsning, får en stabil startfemmer på benene og kan finde tilbage til noget af den stabilitet som de har vist i perioder, men det ser godt nok svært ud pt.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.