CEPTER BITSKINS løfter sløret for rutineret startfemmer
Endnu et hold til næste sæson af POWER Ligaen er på plads.
Det står klart, efter CEPTER BITSKINS tirsdag eftermiddag har præsenteret de fem spillere, som skal jagte succes i 2023.
Der er nemlig brugt et par brikker fra sidste sæson i form af smF og mupzG, og så er der hentet mere rutine ind i form af alexsomfan og Ryxxo, der ved årsskiftet blev transferfrie.
Til at fuldende startfemmeren kommer PERCY, der har været uden hold i næsten et år, efter han i begyndelsen af sidste år var kortvarigt stand-in for Los Reyes. Tidligere har han blandt andet tørnet ud for blandt Sprout, CPH Wolves og Tricked.
At det er et rutineret mandskab, der er blevet samlet, er åbenlyst. Også hvis man spørger b0ychild, der i forbindelse med annonceringen af de fem, har givet Dust2.dk en kommentar.
Det er åbenlyst for alle, at rutinen er i højsædet for denne startfemmer. Det gør, at vi forhåbentligt kan starte med et relativt højt bundniveau.
Både CEPTER BITSKINS og spillerne har behov for stabilitet efter en periode med uro, og det forventer vi at kunne levere til hinanden, lyder det fra b0ychild.
Gennemsnitsalderen for holdet er 27,69 år, og det ser dermed ud til at blive et af de mere erfarne mandskaber i næste sæson af POWER Ligaen.
-
alexsomfan
-
PERCY
-
mupzG
-
smF
-
Ryxxo