
Færdig i den hvide trøje
wezx forlader AGF Esport.
Det melder den 29-årige Counter-Strike-veteran på Twitter.
Beslutningen om at forlade AGF Esport kommer efter en sæson i POWER Ligaen, hvor holdet langt fra formåede at spille op til det ønskede niveau.
Klubben endte således på en 11. plads i grundspillet og skal nu kæmpe om overlevelse i relegation-spillet. Her leverede wezx i løbet af hele sæsonen en gennemsnitlig rating på 0.77.
Om beslutningen skriver han selv følgende på Twitter:
Jeg har valgt at forlade AGF Esport efter godt og vel 1,5 år i klubben. Det har været en svær beslutning for mig, da både klubben og drengene har stor betydning for mig. Men jeg er sikker på, at det er den rigtige beslutning for både mig selv og holdet. Jeg har kun positive ting at sige omkring klubben og folkene bag. Uden tvivl et professionelt setup. Stort tak for støtten. Tak til alle på holdet for nogle gode oplevelser og alt held og lykke fremover.
wezx nåede ikke at spille hele sæsonen med AGF Esport, da netrick erstattede ham i holdets sidste fire kampe.
AFG Esport består nu af:
-
netrick
-
void
-
Speedy
-
FeZ
-
Chr1zN