ISSAA er færdig i Eternal Fire.

ISSAA forlader Tyrkiet

ISSAA har besluttet sig for at rejse hjem til Jordan, hvorfor han er færdig i Eternal Fire.

Eternal Fire skal finde en erstatning for ISSAA, der har besluttet sig for at forlade holdet for at rejse hjem til Jordan.

Det skriver organisationen på Twitter, hvor ISSAA's exit begrundes med, at han havde svært ved at tilpasse sig livet i Tyrkiet.

Da han ikke kunne vænne sig til livet i Tyrkiet og har besluttet sig for at rejse hjem til sit eget land, har vi besluttet os for at gå hver til sit. Tak for dit hårde arbejde. Held og lykke i din karriere.

Den tidligere OG-spiller blev en del af Eternal Fire i august i år, men han nåede altså kun at spille der i knap to måneder.

Det har været en skuffende tid for holdet, der slet ikke har formået at leve op til forventningerne om et nyt tyrkisk superhold. Således er Eternal Fire blot rangeret som verdens 60. bedste hold.

Erstatningen for ISSAA er ikke endeligt på plads, men Eternal Fire gør i skrivende stund brug af mirbit som stand-in. Tyskeren har tidligere spillet for Nordavind og Sprout, men han taler tyrkisk, hvorfor han kan gå direkte ind på holdet uden sprogproblemer.

Eternal Fire består nu af:

  • woxic

  • Calyx

  • XANTARES

  • imoRR

#1(Med 0 svar)
11. oktober 2021 kl. 14:12
z1mZe
Håber XFl0ud Får Chancen på det lineup. Har dog svært ved at se det blive i nærheden af top 20 hold.
#2(Med 0 svar)
13. oktober 2021 kl. 13:07
MrBlond
Træls, med Issa, så må de på jagt efter en ny!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.