Det vindende mandskab fra HDE.Hype med tmL i midten. oJay er nummer to fra venstre.

Video fra oprykningsøjeblikket: "Vi fløj op af stolene og gik ned og poppede noget børnechampagne"

HDE.Hype sikrede sig tirsdag aften direkte oprykning til POWER Ligaen. Og det vakte stor glæde på efterskolen, fortæller holdets ingame leader.

Tirsdag aften blev der sat navn på det ene nye mandskab i næste sæson af POWER Ligaen, da HDE.Hype slog h3rOc1ty 16-4 i aftenens sidste kamp. 

Dermed kan HDE.Hype ikke længere hentes på rækkens førsteplads, der udløser direkte oprykning, da stillingen udregnes efter først point, så indbyrdes opgør, derefter rundescore indbyrdes og til sidst rundescore overall.

Indbyrdes har HDE.Hype og h3rOc1ty taget en sejr hver, men da gårsdagens sejr lød på 16-4 mod h3rOc1tys 16-13-sejr tidligere på sæsonen, er HDE.Hype bedst indbyrdes.

Der var naturligt nok glæde på efterskolen, da oprykningen kom i hus, fortæller holdets ingame leader, oJay, her dagen derpå.

Selvom det var en sikker sejr imod h3rOc1ty, så føler jeg personligt, det er noget rigtigt stort at komme op og spille i Danmarks bedste liga.

Da man startede, var det jo nogle af dem, som man så op til, og det at komme op og spille imod dem er fedt. Så vi fløj op af stolene og gik ned og poppede noget børnechampagne, fordi det er første gang nogen af os har rørt ligaen, lyder det fra IGL'en.

Se det vindende øjeblik herunder:

Turbulent aften

Gårsdagens oprykning kom i hus efter en turbulent aften, hvor HDE.Hype-mandskabet startede ud med at tabe til Falcons, og derfor skulle FG.Sharkgaming slå h3rOc1ty i en anden kamp samtidig, da sidstnævnte var nærmeste konkurrent om oprykningspladsen.

Det så længe ud til at blive netop h3rOc1ty, der løb med sejren i den kamp, men så tog FG.Sharkgaming ved og bankede runder på boardet til at tage sejren 16-14. Netop det forløb var et af oJays personlige højdepunkter for sæsonen.

Da vi tabte kampen imod Falcons, og vi så på Steam, at FG.Sharkgaming var bagud imod h3rOc1ty. Vi sad bare og så tallene gå frem og tilbage på livescore. Da den sagde 16 hoppede vi alle sammen op og råbte sådan, fordi så åbnede muligheden for direkte oprykning sig op igen. Det gav os momentum til aftenens to resterende kampe, siger oJay.

De sidste to kampe tirsdag aften var desuden HDE.Hype's sidste i denne sæson af POWER Ligaen 1. division A. Først blev Avalanche Main slået, og til allersidst ventede h3rOc1ty. Og her gik alt op i en højere enhed, mener oJay.

Det var en kamp, som egentlig kørte pænt solidt. Vi kom godt fra start, hvilket er vigtigt for vores spil og vores momentum. Vi var meget nervøse ledende op til kampen, da vi vidste, at det var afgørelsen på det hele. Men vi lægger en solid start og kører egentlig resten af kampen uden problemer. Og så tror jeg egentlig også bare, at vi rammer dagen, hvilket gør, at vi hiver så sikker en sejr hjem, siger han og tilføjer, at hele sæsonen også er et bevis på det arbejde, Twinx og tmL som undervisere har ydet:

Jeg er personligt meget glad for, hvad vi har præsteret denne sæson. At vi er kommet direkte fra 2. division og kommer ind og dominerer vores gruppe er en rigtig fed følelse. Det er et bevis på, hvad vores to lærere, Teis (tmL red.) og Malthe  (Twinx red.) har lært os gennem hele året, siger oJay.

Holdet beholder spottet

Næste sæson skal HDE.Hype-holdet altså tørne ud i POWER Ligaen. Det bliver dog formentlig under et andet holdnavn, da tiden på efterskolen også er slut. Spottet i divisionen var ellers efterskolens, men det har holdet fået lov at beholde.

De kommer derfor til at spille sæsonen i POWER Ligaen hjemmefra, men under hvilke faner er endnu uvist, fortæller IGL'en. Desuden mangler der også en fast femtemand, efter kroK i transfervinduet blev hentet til QBF.

Vi kommer til at forsætte med holdet. Vi har tænkt os at søge en organisation, så vi ved ikke endnu, hvilket holdnavn vi kommer til at spille under. Vi ved heller ikke endnu, hvem vores femte spiller bliver, men ham kommer vi til at finde henover sommerferien, siger oJay.

Gennem de seneste sæsoner af både POWER Ligaen og Elgiganten Ligaen har nogle af oprykkerne kun nået en enkelt sæson, før de igen måtte indstille sig på at vende retur til 1. division. Men det kommer ikke til at ske, forudser oJay.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan trives i POWER Ligaen. Vi kommer måske ikke til at ligge i toppen i starten, men jeg er sikker på, at vi ikke kommer til at få tæv, da vi allerede har hevet en sikker 2-0 imod QBF, som ligger i toppen af ligaen lige pt. Det var endda med en stand-in, så jeg er ikke i tvivl om, at vi kan kæmpe med i ligaen, siger IGL'en.

HDE.Hype's lineup er som følger:

  • Danmark Sa!azaR
  • Danmark oJay
  • Danmark Zanto
  • Danmark bytner
#1(Med 0 svar)
16. juni 2021 kl. 19:23
Amalie
Turneringsadmin
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Vildt at efterskolerne lægger så højt niveau for dagen. Flot sæson af HDE-drengene. Glæder mig helt vildt til at se dem i Ligaen efter sommer. Stort tillykke! 🔥
#2(Med 0 svar)
16. juni 2021 kl. 19:34
Butler
Dejlig energi og glæde... tillykke til dem
#3(Med 0 svar)
16. juni 2021 kl. 20:53
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Stort tillykke!
#4(Med 0 svar)
16. juni 2021 kl. 20:57
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Stort af Efterskolen, at lade dem beholde spottet! :)
#5(Med 0 svar)
16. juni 2021 kl. 23:53
xyper04
Tillykke med oprykningen!!!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.