
Ugens Spiller: TMB med vanvittig K/D
AGF viste for alvor deres styrke i denne uges Elgiganten Ligaen, hvor de med en sejr over rivalerne fra Tricked, såvel som en 16-1-sejr over ESIMED, spillede sig op på førstepladsen.
I holdets første kamp på aftenen var der ingen problemer for 'de hviie' og TMB. Her gav AGF blot én runde væk, og TMB kom også derfra med en K/D på 12.5 og en rating på 2.34.
Derefter gjaldt et opgør mod rivalerne fra Tricked. Igen viste den blot 18-årige TMB sine kvaliteter, da han med 25 kills skød sit mandskab til en sejr og en førsteplads i Elgiganten Ligaen.
Valget endte derfor også med at falde på unge TMB. Kampen var dog tæt med 16-årige Zyphon fra Sørby Flames, som efter to vanvidspræstationer og to sejre også var i spil til denne uges titel som Ugens Spiller.

Husk at du selv kan dykke ned i Elgiganten Ligaen ved at trykke på 'Liga' oppe i menuen. Derinde finder du nyheder, stillinger, kampe, resultater og stats - og så kan du selvfølgelig stadig nå at støtte holdene og ligaen med et sæsonkort.