Nayomy og sin tvillingesøster er færdige i NIP Impact, men nu sigter de mod mixhold.

Tvillingesøstre drømmer om mixhold

Nayomy og Qiyarah siger farvel til NIP, men søger nye udfordringer uden for kvindescenen.

De hollandske tvillinger går med en drøm om at spille på et mixhold, hvor de kan blive udfordret på et nyt niveau.

Sådan lyder det fra de tidligere NIP Impact-spillere på det sociale medie X.

Fremover vil jeg fokusere på at spille i den blandede scene gennem akademihold og enhver mulighed, der giver mig chancen for at forfølge mit mål på et højere niveau.

Det er en ukendt vej uden garantier, men jeg ved, at jeg er nødt til at tage den som en fortsættelse af det, jeg altid har arbejdet hen imod, lyder det fra Qiyarah.

De to søstre har spillet sammen siden 2022 og forlader nu NIP, efter organisationen har valgt at lukke deres kvindehold. Tidligere på mandagen annoncerede NIP, at de stopper projektet med kvindeholdet.

Nu står tvillingerne over for at skulle lede efter en ny organisation. Tidligere har de optrådt for Copenhagen Flames’ kvindehold, inden de blev hentet til NIP Impact.

#1(Med 15 svar)
15. december 2025 kl. 20:27
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Hvad menes der med det, altså blandet med herre eller?
#2(Med 14 svar)
15. december 2025 kl. 20:34
Bantle
Ja, tænker det er det de mener.

Sådan som kvindescenen ser ud nu er det helt sikkert vejen frem, hvis kvinder skal finde plads i pro-cs. Det bliver en hård vej, men hvis nok kaster sig mod muren vil nogen på et tidspunkt bryde igennem er jeg sikker på.
#3(Med 13 svar)
16. december 2025 kl. 12:54
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Gl. Tror jeg ikke kommer til at ske, fysiologisk har mænd bare en fordel, desværre for dem.
#4(Med 12 svar)
16. december 2025 kl. 12:55
Bantle
Det tror jeg sku ikke der er nogen evidens for, men det bliver svært uanset.
#5(Med 11 svar)
16. december 2025 kl. 13:19
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det er vel almen viden at mænd genetisk er bygget til jagt og beskyttelse, med skarpere reflekser bla.
Når man så samtidig ser top kvindehold blive jordet 16-3 af et random dansk mix hold på lan, 3 kampe i streg på samme dag så giver det vel god mening?
#6(Med 10 svar)
16. december 2025 kl. 14:20
Bantle
Njarh, der er biologiske forskelle, det er rigtigt, men når det kommer til ting såsom intelligens, reflekser og rationel tænkning er forskellene så marginale, at man let ville kunne træne sig til en fordel.

Jeg ved godt at det er spil, der handler om at skyde, løbe, hoppe og kaste, men nu er det jo et spil. Man bevæger sine fingrer, sin arm og bruger sin hjerne.

Kvinder/Piger er jo kulturelt opfordret til at gå op i andre ting, end at spille computer professionelt. Det samme gælder med skak fx.

Jeg tror, at selv hvis du eller jeg dedikerede 3 år af vores liv til at strikke og udvikle nye strikkeopskrifter, ville vi nok få tørt på til et VM i strik. Hypotetisk vil jeg tro at de kvinder, der stiller op i sådan en konkurrence vil være blevet opfordret fra barns ben til at dyrke "sporten" og vil have et langt stærkere netværk/miljø at øve sig med og forbedre sig i.

Man skal jo kun kaste en enkelt google-søgning ud omkring, hvordan det er at være kvinde i kompetitive online-spil, for at se hvor svært det er at blive taget alvorligt, blive behandlet som en ligeværdig holdkammerat eller generelt undgå ekstrem chikane.

Jeg tror personligt det handler langt mere om de muligheder man har som kvinde. Jeg vil vove at påstå, at hvis en håndboldspiller som fx Mikkel Hansen under hele hans ungdom fik at vide af alle omkring ham, at det var bedst hvis han lavede noget andet, hvis han kun fik lov til at træne med 3. divisions hold, hvis hver gang han gik ned for spille blev kaldt forfærdelige ting og svinet til, så tror jeg det havde været rigtig svært for ham at få en professionel karriere ud af sit liv - selvom han helt sikkert har genetikken og kropsbygningen til det :)
#7(Med 9 svar)
16. december 2025 kl. 16:17
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jamen lad os blive enige om at være uenige.
Jeg tror bestemt genetik har en rolle siden ingen kvinder siden csgos start 2013ish har bare så meget som været i nærheden af top50, ja selv top100 mandlige hold i term af niveau Ikke af ranking, da de jo spiller female mod female.

reddit.com/r/GlobalOffensive/comments/vyztvj/how_g..

Den her statistik der er lavet her læner også lidt til genetik.
de 100ms har en HEL del at sige i den sport her.
#8(Med 8 svar)
16. december 2025 kl. 20:04
Bantle
I det du linker er der dog ikke 100 ms forskel på reaktionstiden ;) Det er hvor lang tid det tager at dræbe en modspiller med riffel. Forskellen på fra de ser en spiller og gør skade på dem er kun 2 ms, hvilket jeg vil sige var ekstremt marginalt.

Synes ikke dit argument om top100 mænd vs kvinder modbeviser nogle af mine, men det bliver svært at måle på under alle omstændigheder.
#9(Med 7 svar)
16. december 2025 kl. 21:34
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Kan der selvfølgelig være noget om, står dog også ttd er med snipers. Så med riffel er det inkluderet. Så der er nogle skyggetal der :) vi må vente og se. Kan være jeg bliver modbevist, men indtil da holder jeg dog fast i at mænd på en eller anden måde har en fysiologisk fordel.
#10(Med 6 svar)
17. december 2025 kl. 10:40
Dennis
Det er noget vås i CS. Måske vil det være relevant i top5, men der er intet fysisk der peger på at en kvinde ikke kan komme i top100.

Det handler udelukkende om sociale normer. Hvor mange forældre sætter deres 7-årige piger foran en PC og lærer dem CS? Og hvor mange 7-årige piger har det samme fps-gaming fællesskab? De prøver at passe ind, og det er bestemt ikke at passe ind. Og hvis ikke man starter som 5-7 årig så har man normalt ingen chance. Jeg vil vove den påstand at absolut ingen om 5-10 år vil have en chance hvis de først rørte en mus som 12-årig.

Det er selvfølgelig ikke et bevis på noget som helst, men jeg ser præcis det samme mønster i mine egne børn og deres venner. Både min søn og datter havde deres egen gaming PC som 5-årige og de har nærmest haft fri adgang til CS/Fortnite osv... Min datter er 12 nu, og ingen af hendes venner hverken har en PC eller gider spille andet end roblox, og derfor har hun nu heller ikke en PC, og spiller kun roblox med dem. Min søn er 14, alle hans venner spiller Fortnite, så han er blevet den mest cracked irriterende Fortnite spiller 😂

Hvis vi leger at der er én donk pr 1 mill børn der spiller 20.000 timer inden de er 15, så vil jeg vædde på at der max er 1000 piger der har 10-15k timer inden de blev 15. Og ja, der er nok et par millioner drenge.
#11(Med 1 svar)
17. december 2025 kl. 13:21
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Men det er også noget vås det der hvis mit skriv er, for der har været kvinder i cs ligeså længe jeg kan huske selv i 1.6.
Over så lang tid burde der være bare 1 enkelt kvinde der har formået at spille sig på et top50 hold, når der samtidig er flere tusinde mænd der har. Det er aldrig sket.

Den bider jeg ikke på :D
Man kan jo argumentere fra nu af til jul om alt ting, så længe det ikke er sket, tror jeg ikke på det. Det er jo okay at have den holdning at du ikke mener der er fysiologisk forskel, det mener jeg dog. Så lad os respektere hinandens holdninger og være uenig :P
#13(Med 0 svar)
17. december 2025 kl. 18:43
Dennis
Enten har du ikke læst, ellers har du ikke forstået. Prøv igen.

Hvis 1 ud af 1 million rammer et donk-niveau, og 10 millioner drenge startede som 5-årige og spillede 20.000 timer frem til de blev 15 år, så vil det resultere i 10 top-top-top spillere.

Hvis 10.000 5-årige piger har gjort det samme, så er der 1% chance for 1 top-top-top spiller.

Oveni 20.000 timer er der mange andre variabler, som blot gør det endnu sværere at ende som top10 spiller. Sprog, mentalitet, omgivelser osv osv osv.

Og der er sgu nok mere end 10 millioner drenge på verdensplan. Og sikkert også færre end 10.000 piger på verdensplan.

Jeg har virkelig svært ved at se logikken i dit eksempel, hvorimod mit er så klokkeklart og nemt at forstå.

Fysiologiske forskelle kan forklare hvorfor 10 millioner piger kun ville resultere i 10 kvinder omkring bunden af top100. At der nærmest ikke er en kvinde der er i nærheden af top1000 er bestemt ikke forklaret af, at kvinder har en marginalt dårligere reaktionstid i gennemsnit. (Mange af de absolut bedste pros har ikke haft en top 0,1% reaktionstid).

Der er bare forskel på at du kommer med en holdning der ikke er specielt gennemtænkt, og ret nemt kan debunkes. Og så min holdning, som rent faktisk kan ses i andre sportsgrene der ikke er fysisk krævende.
#12(Med 3 svar)
17. december 2025 kl. 13:25
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Altså der er jo lavet enormt mange undersøgelser på lige netop det her emne. Prøv at google " why are men better at chess than women " Så kommer der mange artikler op, som lige netop forklarer hvorfor mænd har en fordel, selvom der intet fysisk er i skak
#14(Med 0 svar)
17. december 2025 kl. 18:43
Dennis
Nu har jeg tilfældigvis gået til skak, og deltaget i mange turneringer osv, og det er ikke helt fair at sammenligne skak med CS. Skak handler især om at genkende mønstre, og der er meget psykologi i det. Der er mange aspekter i skak som gør at det i mine øjne giver fin mening at mænd er meget overlegne i skak.

Hvordan skulle de ting have nogen som helst indflydelse på, om en kvinde kan ramme ansigter med en mus?

Og selv i skak er de bedste kvinder meget tæt på top 100. Hvilket 100% underbygger min teori.
#15(Med 0 svar)
17. december 2025 kl. 18:53
Dennis
Det er faktisk lidt sjovt hvor voldsomt meget kvinder præsterer i skak, ift CS. Det går nærmest 1000x bedre for kvinder i skak, end CS. Og det er selvom jeg er ret enig i, at mænd har en meget større medfødt fordel i skak, end CS.

Jeg tror faktisk at lige præcis skak ryger direkte ind i mine fremtidige argumenter.
#16(Med 0 svar)
17. december 2025 kl. 23:35
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Bare drop det, manden er en af de personer hvor alle andre end ham tager fejl, han kan ikke respektere andres holdninger og meninger :D Jeg kan sagtens leve med at være uenige med folk, men når man starter et så langt skriv med at "jeg" ikke har forstået dit og dat og intet er gennemtænkt samt skal prøve igen, efter jeg rækker hånden ud i sidste kommentar og siger jeg respekterer vi er uenige, det er godt nok som at løbe med panden imod muren :D Not worth it Bertelsen :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.