
Semifinalerne i Elgiganten Ligaen spilles i dag
Der er lagt op til noget af en aften, når de to semifinaler i Elgiganten Ligaen afvikles, hvorefter fire hold er kogt ned til morgendagens to finalister.
I første kamp er det vinderen af grundspillet, AGF, der tager imod Sigma, som lidt overraskende slog Ignite ud i går. Sigma har ellers senest mistet smF, mens larsen også allerede har annonceret, at han tager en pause efter slutspillet.
Det vil dog ikke være helt skidt at gå til pause på en første- eller andenplads, men AGF har set skræmmende ud i ligaen indtil videre, så Sigma skal virkelig finde de tunge skyts frem, hvis hastes tropper skal sejre.
Derefter venter der noget af et brag mellem nummer syv og otte på den danske rangliste, Lyngby Vikings og Ambush.
I grundspillet vandt Lyngby begge opgør mod Ambush, så det er ikke kun den højere placering på ranglisten, der peger i Lyngbys favør.
Ambush er dog et hold, som man ikke må undervurdere, for med den erfarne caller Inzta ved roret og den altid farlige AWP-spiller Ryxxo på holdkortet er det et mandskab, som kan slå de fleste andre i ligaen.
Vinderne af de to kampe er videre til morgendagens finale, der er skemalagt til klokken 19:30. Her kan vinderen glæde sig over 35.000 kroner, mens nummer to må nøjes med 7.000 kroner.
Reklame: Hos eOddset er det ikke overraskende AGF og Lyngby Vikings, der løber med favoritværdigheden, og en kupon med sejre til de to favoritter giver derfor kun odds 2,46. 18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu