
ECSTATIC er klar til arenaen
ECSTATIC er videre til arenakampene i Finland efter en sejr over Johnny Speeds.
De danske spillere fra ECSTATIC startede dagen med en sejr i Finland, mens Johnny Speeds leverede et comeback mod JANO.
Derfor skulle de mødes i upper-bracket-semifinalen i kampen om en direkte plads i slutspilsfasen foran de finske fans.
Første map var Dust2. Danskerne kom foran 5-0 i starten af kampen, inden svenskerne svarede igen med fem runder i streg. ECSTATIC sikrede sig de sidste to runder på CT-siden. Ligesom i deres første kamp havde de en stærk T-side, hvor de kun afgav en enkelt runde og lukkede mappet 13-6.
Johnny Speeds fik fordelen ved at starte på CT-siden på danskernes map pick: Nuke. Her udnyttede svenskerne siden ved at tage en føring på 10-2, hvor unge MaiL09 og Svedjhed gjorde livet svært for ECSTATIC. Svenskerne tog sejren på Nuke med 13-3.
På Inferno gik holdene til halvleg med stillingen 6-6. ECSTATIC vandt pistolrunden med et retake på B-siden, og på CT-siden var TMBs mandskab svenskerne overlegne. De tog samtlige runder og lukkede mappet 13-6.
Nu skal de danske drenge på scenen i arenaen, hvor de har to chancer for at spille sig i finalen.
Johnny Speeds skal i lower bracket-semifinalen, hvor enten 1ADL eller WOPA bliver modstanderen.