
Medie: 16-årigt talent skal erstatte olofmeister
I går kom det frem, at olofmeister havde valgt at træde tilbage fra startfemmeren i FaZe blandt andet på grund af manglende motivation, hvilket efterlod FaZe med blot fire spillere på holdkortet.
Nu ser det dog ud til, at FaZe allerede har udset sig en ny femtemand, da holdet, ifølge det normalt troværdige medie, DBLTAP, er i snak med den blot 16-årige Bymas, som de efter sigende gerne vil have til at erstatte olofmeister.
Bymas er en relativt ukendt spiller hos mange, og han blev, ligesom broky, opdaget i FPL, hvor han har imponeret så meget, at FaZe angiveligt har ham i kikkerten.
NiKo udtalte også i slutningen af sidste år, at han var ekstremt imponeret over Bymas. Dette skete i forbindelse med NiKos kåring som verdens 11. bedste spiller, og her roste FaZe-IGL'en altså Bymas til skyerne og sagde, at han havde potentialet til at ramme toppen.
Hvis DBLTAPs information viser sig at være korrekt, så kommer FaZe fremover til at bestå af:
rain
NiKo
coldzera
broky
Bymas
YNk (coach)
olofmeister (pause)