
BangBang skyder sig ind på Sashis akademihold
Denne gang er det BangBang, som slutter sig til akademiholdet.
Det kunne Sashi annoncere på det sociale medie X onsdag.
BangBang er 18 år og har tidligere spillet for Vendetta og HyperioN. Som mange andre unge danske CS-talenter har han også været forbi Ølgod Efterskole. I tiden hos HyperioN fik han syv kampe i POWER Ligaen.
Nu skal det unge talent spille i CEPTER 1. division for Sashi Academy, hvor han kommer under vingerne hos Damsis mandskab.
MASONIC-spilleren blaq har tidligere kaldt BangBang for et af de største uprøvede talenter på den danske scene, da han nævnte den unge rifler blandt spillere, man skal holde øje med i 2026.
Nu får BangBang så chancen i Sashi-lejren, hvor han er havnet på organisationens akademihold.
Sashi Academy består af:
-
rosen -
Patchi -
Damsi -
Bl4Ze -
BangBang -
addi (Coach)
















