
Astralis får god start på ESL One: Road to Rio; ENCE slår fnatic
ESL One: Road to Rio startede i dag, hvor de to åbningskampe bød på dueller mellem Astralis og Complexity såvel som ENCE og fnatic.
Astralis startede ud med en storsejr på 16-4 på første map, Vertigo, og de to hold var derfor hurtigt videre. Andet map gik den modsatte vej, da blameF og kompagni tog en snæver 16-13 sejr, hvorfor kampen måtte ud på tredje map.
Her viste danskerne dog igen overlegenhed, da de, på trods af en dårlig start på anden halvleg, formåede at hive op i sig selv og vinde opgøret 16-11 og dermed tage Bo3'en 2-1.

ENCE skulle også åbne ballet til ESL One: Road to Rio, hvor modstanderen hed fnatic. Dette blev dog uden deres nye stjerneskud, Jamppi, da han grundet et VAC-ban, ikke kan deltage til Majors.
På trods af en ekstremt tæt serie, så blev et tredje map aldrig nødvendigt, da ENCE formåede at tage sejren 2-0 efter to vanvittigt tætte opgør. Her vandt ENCE 16-14 og 16-13 på henholdsvis Dust2 og Mirage, og finnerne er derfor nu også 1-0 efter deres første kamp i turneringen.

I skrivende stund er et andet svensk hold, NiP i færd med at spille imod Vitality. Den kamp kan følges herunder: