
Se spillernes stats fra første runde af Elgiganten Ligaen
I søndags blev Elgiganten 1. og 2. Division skudt i gang, mens Elgiganten Ligaen startede i mandags. Her blev mere end 30 kampe spillet over to dage, og der er derfor blevet skudt en masse hoveder i alle disse kampe.
Igennem sæsonen vil det være muligt at se både K/D og AWP/R inde på vores Liga univers, og du har derfor som læser og spiller altid mulighed for at se hvilke spillere, der har de bedste stats i hver liga.
Frøslev fra AGF kan med 1.82 K/D findes øverst i Elgiganten Ligaen. Han er dog forfulgt af holdkammeraten TMB, der har en 1.79 K/D, mens PR1mE er at finde på en tredjeplads med en flot 1.71 K/D.
I Elgiganten 1. Division har FrawFact fra AaB lagt sig suværent i front med en vild 7,25 K/D efter 16-2 sejren over Halstedhus.OffToLA. NoisH fra forsinket5 har den anden højeste K/D i Elgiganten 1. Divsion, hvor han har 3,17, mens hans holdkammerat juuL har en K/D på 2.86.
I Elgiganten 2. Divsion finder vi Bunke fra Falcons Esport med 6.33 K/D øverst og hans medspiller RavneFar som nummer to med en 4.60 K/D. På tredjepladsen sidder BloMMeN fra Campus Vejle * Flammen med en 3.17 K/D.

Hvis vi ser på AWP-duellerne pr. runde, så finder vi Lyngby Vikings-spilleren Twinx i toppen af Elgiganten ligaen med 0.60 APW/R. Han bliver forfulgt af KaDaZ fra Atlando med en 0.45 AWP/R, mens Lorrdy fra IGNITE er at finde på tredjepladsen med 0.37 AWP/R.
I Elgiganten 1. Division er det igen AaB's FrawFact, der er at finde i toppen. Denne gang har han 0.78 AWP/R. Han er dog skarpt forfulgt af HaxzOr fra Kronjyllands Esport med 0.77 AWP/R. På tredjepladsen finder vi HammusOGmix-standin Smokey med0.57 AWP/R.
KaspR- fra TACAeSports finder vi i toppen af Elgiganten 2. Division med 0.67 APW/R. På andenpladsen finder vi Davud fra Elemental eSports Team Redv med 0.5 AWP/R, mens Veeip fra Kolding Esport er på tredjepladsen med 0.53 AWP/R.

Husk du altid kan finde de nyeste artikler om Elgiganten Ligaen, statistikker, stillingerne og meget mere i vores helt nye univers for Elgiganten Ligaen.