
NaToSaphiX og TENZKI taber afgørende kamp
Nordavind, med de to danskere NaToSaphiX og TENZKI på holdkortet, bliver ikke en del af de otte hold, som skal til MDL Global Challenge, da det europæiske hold tabte den afgørende kamp i går.
Det var i den sidste lowerbracket kamp, at det hele skulle afgøres, hvor Nordavind stødte sammen med Japaleno, der har spillere som FREDDyFROG og Relaxa på holdkortet.
Nordavind startede med at tabe sit eget map, men slog igen og sejrede på Japalenos map. På tredje og sidste map var en skidt CT-side skyld i, at Nordavind endte med at tabe kampen.

Japaleno bliver derfor det sidste hold, som er klar til MDL Global Challenge fra Europa. AGO og Sprout havde allerede sikret sig en plads.
Det er dog endnu uvist, om MDL Global Challenge overhovedet spilles, da det oprindeligt var planlagt til april, men efter udbruddet af coronavirus er det blevet sværere at rejse på tværs af lande. Det kan derfor godt blive svært at afvikle turneringen, hvor der er pladser i ESL Pro League på spil.