
Seneste opdatering til CS:GO bruges i Minor-kvalifikationerne
Torsdag aften annoncerede ESL, at de åbne kvalifikationer til ESL One Rio Major, skal spilles på den seneste opdatering, som blev sendt ud natten til torsdag.
Opdateringen indeholder flere struktuelle ændringer på tre maps, som er i den aktive competetive mappool.
Blandt andet er der på Mirage introduceret en bænk foran vinduet i midten, så man nu kan booste sig selv op i vinduet, samt kigge på kort. Skybox er blevet åbnet op på Dust2 og Train, hvor der på førstnævnte nu er åbnet i upper dark ved B.

Kvalifikationen til ESL One Rio Majoren begynder fredag i både Europa og Nordamerika, som hver har fire åbne kvalifikationer.
Dit hold kan stadig nå at tilmelde sig den første åbne kvalifikation, der starter senere i dag. Det kan ske her inden klokken 17.00. Alle datoer til de åbne kvalifikationer kan findes her.
Fra hver åben kvalifikation går to hold videre til den lukkede kvalifikation. Her tilslutter de otte kvalificerede hold sig otte inviterede mandskaber, som skal dyste om otte pladser ved den europæiske Minor.
Fra Minoren går blot to hold videre til Majorens første fase, New Challengers Stage. Nummer tre går videre til Play-In-turneringen, hvor de fire treere fra de fire Minors skal dyste om de to sidste pladser i New Challengers Stage.