
Ugen der gik på Dust2.dk
Det går til tider hurtigt i esport - meget hurtigt. Vi oplever derfor også jævnligt at brugere fortæller os, at de simpelthen ikke når at se nyhederne her på siden, inden de er forsvundet fra forsiden.
Derfor tester vi nu et nyt koncept på Dust2.dk, hvor vi laver et overblik over det vigtigste i den forgangne uge. Det er ment til dig, der ikke er kernebrugeren her på siden og besøger os flere gange dagligt.
Formlen på ugen der gik-overblikket er ikke endelig, og den kan variere fra uge til uge, hvis der fx pludselig er mange store nyheder.
Redaktionen anbefaler
Mystikken omkring North var en fuser
North lagde i den forgangne uge hjemmesiden ned og slettede alt fra de sociale medier. Kjaerbye tweetede en grædende emoji, men ellers var North tavse. Et døgn senere vendte de tilbage med et nyt logo og en forlængelse af Kjaerbyes kontrakt - og det var så det.
Læs mere:
Perfekt uge for MAD Lions
MAD Lions har fået en fremragende start på 2020, da holdet først kvalificerede sig til det store og prestigefyldte event, IEM Katowice. På vejen dertil slog de både North og Heroic. Kort efter kvalificerede de sig så også til DreamHack Open Leipzig, så løverne har fået optimalt udbytte i den forgangne uge.
Læs mere:
Tricked skal tilbage i top 30
I november solgte Tricked sit hold til MAD Lions for et beløb mellem 2,4 og 3 millioner kroner, og nu er organisationen klar med et nyt hold, der består af torben, Toft, kiR, Lucky og kwezz. Inden for et år skal det unge og talentfulde hold ramme top 30 i verden.
Læs mere:
Mest læste nyheder i den forgangne uge
- Stor North-mystik: Hjemmesiden er nede og alle tweets er slettet
- MAD Lions banker det "nye" North
- North opdaterer logoet og forlænger med Kjaerbye
- MAD Lions slår ENCE; sikrer pladsen til IEM Katowice 2020
- Tricked præsenterer nyt CS:GO hold