
Astralis er tilbage på 1000 point
HLTV.org har opdateret deres rangliste, og her får man hurtigt øje på, at Astralis har 1000 point på ranglisten igen.
Efter Astralis' førsteplads til ECS Season 8 Finals var der ingen tvivl om, at de ville forblive i toppen, hvor de nu er 311 point fra nummer to, Evil Geniuses, som dermed har 689 point.
Derudover er ex-Tricked tilbage i top 20, da de er rykket frem til en 19. plads, som skyldes deres flotte præstation til DreamHack Open, hvor de sluttede på en 2. plads efter et 2-1 nederlag til forZe.
I takt med dette er Tricked kommet over North igen, som nu ligger på en 22. plads. Det sidste danske tophold, Heroic, er rykket en enkelt plads bagud, og de befinder sig nu på en 17. plads.
De fire nævnte danske hold har god mulighed for at hente point hjem til ESL Pro League Season 10 Finals, som igangsættes i morgen, og slutter på søndag - én dag før, at HLTV.org opdaterer deres rangliste igen.
Hele den listen kan ses herunder.
