
forZe vinder DreamHack Open Winter 2019
Finalen til DreamHack Open Winter 2019 er netop overstået og det blev en 2-1 sejr til forZe.
Kampen startede ud på forZe's mappick, Inferno og her kom Tricked klart bedst fra start. De fik en solid 5-0 føring op og stå inden forZe meldte sig ind i kampen med en enkelt runde. Men det var så også hvad forZe havde brug for, da de så for alvor kom igang, og de lukkede første halvleg til deres fordel 8-7. Tricked kom aldrig helt op i gear efter det og forZe tog deres map 16-11.
Næste map var Vertigo, som Tricked havde valgt. Det blev til gengæld et rigtig tæt map, hvor Tricked havde overtaget i første half som gik til deres fordel 10-5. Dermed havde de blot brug for seks runder mere for at lukke mappet, men det var ikke så let igen, da forZe gang på gang tog runder på T-siden. Kampen måtte derfor ud i alle 30 runder, før Tricked kunne lukke kampen 14-16.
Dermed skulle finalen afgøres på tredje og sidste map, Train. Det blev også en tæt affære da første half blev 7-8 til Tricked's fordel. ForZe startede anden half ud med tage seks runder i træk, før Tricked meldte sig ind i kampen igen til stillingen 13-9.
Men det blev alt hvad Tricked fik med i anden half, da forZe tog de resterende runder og dermed vinder DreamHack Open Winter 2019 og indkasserer de godt 340.000 kroner samt DreamHack Open trofæet.

Præmiepuljen bliver derfor delt således:
- 1.
forZe - 340.000 kroner
- 2.
Tricked - 136.000 kroner
- 3-4.
CR4ZY - 68.000 kroner
- 5-6.
GODSENT - 20.000 kroner
- 7-8.
Heroic - 13.500 kroner
- 7-8.
Marskalk - 13.500 kroner