
Ambush skal fortsætte stimen mod GamerLegion
Det går stærkt i Ambush, der spiller smukt CS for tiden, og det skal danskerne forsøge at fortsætte, når de støder sammen med GamerLegion i upperbracket-semifinalen i den nordiske WESG-kvalifikation.
Ambush stiller dog til start med den tidligere OpTic-spiller niko, som standin for RAALZ, da han skal til eksamen. Det oplyser organisationen via Twitter.
På den anden side af brackets ligger North, der modtog en gratis sejr i går, grundet Heroic ikke havde mulighed for at spille opgøret mod danskerne. Så skulle Ambush gå hen og sejre, skal de op i mod North i næste kamp.
Copenhagen Flames spillede også WESG-kvalifikationen, hvor de slog HAVU i lowerbracket, efter det danske mandskab tabte til GamerLegion med 1-2 i upperbracket kvartfinalen. Nodios og kompagni skal derfor op i mod Heroic i næste kamp.