Tilmelding til CEPTER Divisionerne lukker
16D : 09T : 12M : 00S
Sådan så det ud i MVM Dome på finaledagen.

Majoren i Budapest har flere Diamond Coin-vindere end Austin

Ifølge Leetify var det kun 0,03 procent, der fik en Diamond Coin i pick'ems-konkurrencen for majoren i Budapest.

Majoren i Budapest er veloverstået. Årets anden og sidste major sluttede søndag, hvor Vitality besejrede FaZe i finalen.

Med majorens afslutning er turneringens pick'ems-konkurrence også ovre. Og her var det de færreste, der troede på, at Vitality ville gå hele vejen.

I det hele taget var det kun meget få, der ramte mindst fem rigtige i både første, andet og tredje gruppespilsstadie samt slutspillet, hvilket er kravet for at modtage en Diamond Coin.

Ifølge Leetify var det nemlig kun 0,03 procent af alle, der spillede pick'ems, som formåede at ramme mindst fem rigtige i alle fire stadier af turneringen.

Selvom tallet er lavt, er det dog højere end ved den forrige major i Austin, hvor det kun var 0,01 procent, der vandt en Diamond Coin.

Her på Dust2.dk-redaktionen har vi løbende givet vores ekspertbud på pick'ems for hvert stadie. Der var dog ingen fra redaktionen, der kom bare i nærheden af en Diamond Coin.

Der var heller ingen fra redaktionen, der troede, at Vitality ville gå hele vejen. Her havde vi enten Spirit eller FURIA som vinder.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.