
Fire danske hold i kamp i ESEA Advanced slutspillet i dag
ESEA Advanced slutspillet har ramt kvartfinalerne i upperbracket samt runde tre i lowerbracket, hvor Copenhagen Flames blandt andet befinder sig. I upperbracket skal tre danske hold i form af Lyngby Vikings, AGF og Ambush alle i kamp.
De to sidstnævnte mandskaber, Ambush og AGF, skal dyste mod hinanden, mens Lyngby skal i kamp mod Izako Boars, der senest besejrede defusekids med 2-1 i slutspillet. Flames skal i kamp mod ALTERNATE aTTax, som slog maquinas ud af slutspillet i tirsdags.
Dagens kampe for de danske hold kan ses herunder:
Upperbracket - Kvartfinaler
- 20:00 -
Izako Boars vs.
Lyngby Vikings
- 20:30 -
AGF vs.
Ambush
Lowerbracket - Runde 3
- 16:00 -
Copenhagen Flames vs.
ALTERNATE aTTaX
Vinderen af slutspillet rykker direkte op i ESEA MDL, mens nummer to, tre og fire går videre til relegation-turneringen, hvorfra de kan spille sig op i MDL. Derudover er der 100.000 danske kroner på højkant, som fordeles mellem de otte bedste hold.