POWER ranking: Flere ændringer efter stille måned

August har ikke budt på særlig mange kampe for flere af holdene, men der har derimod været gang i udskiftningerne.

August har været en meget stille måned hvad angår kampe spillet, men Heroics køb af b0RUP satte gang i en række udskiftninger ned igennem systemet, og derfor har flere hold fået nye spillere.

På ranglisten er der enkelte ændringer, da OpTic blandt andet har snuppet fjerdepladsen fra Tricked, mens Ambush rykker et par pladser op.

Denne gang er der dog ingen boblerhold, men det forventes der at være lavet om på efter september, hvor vi blandt andet kan se frem til afslutningen på POWER Ligaen samt Dansk E-sport Festival.

Top 10

10. (-1) AGF - 75 point (-25) HLTV #186

AGF er nede på fire spillere, efter TMB blev købt af Copenhagen Flames, og derfor skal holdet i september først og fremmest have styr på en erstatning. AGF har ligesom mange andre hold haft en stille august måned, hvor det ikke er blevet til særlig mange kampe, men holdet fik dog en god start i POWER Ligaen med en sejr over Atlando.

Officiel startfemmer:

  • dk blaq
  • dk kristou
  • dk fr0slev
  • dk HECTOz

Nævneværdigt resultat: Vandt første kamp i POWER Ligaen
Optur: Interesse for århusianske spillere
Nedtur: TMB går i Stages fodspor

9. (-1) maquinas - 80 point (-24) HLTV -

maquinas så længe ud til ikke at kunne forsvare titlen i POWER Ligaen, da de ikke er en del af ImmuNe mere, men så trådte STEP til og lavede en aftale med holdet for denne sæson, og mandskabet sejrede da også i første kamp. Derudover har de spillet et par kvalifikationer til ECS, som dog ikke endte med nogle store resultater.

Officiel startfemmer:

  • dk Lucky
  • dk kiR
  • dk kwezz
  • dk zyp
  • dk TOBIZ

Nævneværdigt resultat: Vandt første kamp i POWER Ligaen
Optur: Fandt endelig en organisation
Nedtur: .. i én turnering

8. (+2) Ambush - 180 point (+91) HLTV #78

Ambush har længe været tre spillere på holdkortet, men holdet er nu oppe på fire med Remoys exit og tilgangen af PR1mE og Ryxxo. Indtil den femte spiller er fundet har refrezh indvilget i at agere standin. I august var Ambush’ klart største bedrift, at holdet spillede sig videre til ECS Pinnacle Cup, da de besejrede blandt andre Aristocracy i den første åbne ECS kvalifikation.

Officiel startfemmer:

  • dk BERRY
  • dk raalz
  • dk PR1mE
  • dk Ryxxo

Nævneværdigt resultat: Kvalificeret til ECS Pinnacle Cup
Optur: En mand tættere på fuld startfemmer
Nedtur: Den normalt så højlydte ejer er meget stille for tiden

7. (-) Lyngby Vikings - 190 point (+6) HLTV #87

Lyngby-spillerne fik i august forlænget kontrakterne med et år, og der er derfor et solidt fundament at arbejde videre på. Derudover har det været en meget stille måned for holdet, der dog har deltaget i et par kvalifikationer til ECS, dog uden det store held.

Officiel startfemmer:

  • dk birdfromsky
  • dk Twinx
  • dk thamlike
  • dk Cabbi
  • dk Daffu

Nævneværdigt resultat: Intet
Optur: Vil talentudvikle
Nedtur: .. med en gennemsnitsalder på over 22 år

6. (-) Copenhagen Flames - 225 point (-25) HLTV #125

Copenhagen Flames har haft travlt på det seneste, da der er ankommet hele tre nye spillere. Først blev AcilioN og Nodios annonceret som erstatninger for HooXi og Console, men da røj blev solgt til Tricked, måtte Flames igen på markedet, hvor de købte TMB. Flames startede godt med en sejr i POWER Ligaen, ligesom holdet spillede sig videre til kvartfinalen i den fjerde åbne kvalifikation til ECS, hvor de dog tabte til Illuminar.

Officiel startfemmer:

  • dk Nodios
  • dk AcilioN
  • dk Farlig
  • dk TMB
  • dk Basso

Nævneværdigt resultat: Kvartfinale i ECS Qual #4
Optur: Slog Århus i kampen om TMB
Nedtur: Vejle snuppede røj

5. (-1) Tricked - 465 point (-24) HLTV #24

Tricked er historisk set et af de hold, som spiller flest officielle kampe, men i august er det kun blevet til en enkelt kamp på HLTV. Det var i UCC Summer Smash, hvor danskerne slog Illuminar. Derudover er det blevet til et par invitationer til turneringer, mens røj er ankommet som erstatning for b0RUP.

Officiel startfemmer: 

  • dk HUNDEN
  • dk røj
  • dk acoR
  • dk sjuush
  • dk Bubzkji

Nævneværdigt resultat: Sejr over Illuminar
Optur: HUNDEN tager røj under sine vinger
Nedtur: Han fandt ham på Odense Casino

4. (+1) OpTic - 533 point (+47) HLTV #22

OpTic har også været ramt af spillerpausen og manglende deltagelse til Majoren, men der er alligevel sket lidt. I starten af august kvalificerede holdet sig til ESL One New York med cajunb som standin, og senere blev den erfarne 29-årige spiller præsenteret som erstatning for refrezh, der er blevet bænket.

Officiel startfemmer:

  • dk cajunb
  • dk k0nfig
  • dk niko
  • dk MSL
  • dk TeSeS

Nævneværdigt resultat: Kvalificeret til ESL One New York
Optur: Får erfaring med cajunb
Nedtur: Som man siger: “Aldrig gå tilbage til en fuser”...

3. (-) Heroic - 578 point (-22) HLTV #17

Heroic har spillet nul officielle kampe i august, da måneden primært har stået på spillerpause og Major. Holdet har derimod leget med konstellationen, hvor b0RUP og Snappi er kommet til for at erstatte NaToSaphiX og friberg.

Officiel startfemmer:

  • dk es3tag
  • dk b0RUP
  • dk blameF
  • dk stavn
  • dk Snappi

Nævneværdigt resultat: Intet
Optur: Henter erfarne Snappi
Nedtur: .. som næsten kunne være stavns far

2. (-) North - 675 point (-225) HLTV #11

North har i august udelukkende haft fokus på StarLadder Major i Berlin, hvor det danske hold startede i New Challengers Stage. Her leverede North fremragende spil og gik videre til New Legends Stage med en 3-0 score. Dette blev så endestationen, da North kun fik en enkelt sejr.

Officiel startfemmer:

  • dk JUGi
  • dk aizy
  • dk Kjaerbye
  • dk valde
  • dk gade

Nævneværdigt resultat: 3-0 i New Challengers Stage
Optur: Kjaerbye spillede fremragende i Berlin
Nedtur: mithR tabte fist bump fighten til Rejin

1. (-) Astralis - 1000 point (-) HLTV #4

Astralis’ måned har været præget af spillerpausen og træning op til Majoren i Berlin, som startede i august. Danskerne skulle først i kamp fra New Legends Stage, og det gik rigtig godt, da Astralis spillede sig videre til slutspillet med en 3-1 score efter nederlag til NRG og sejre over DreamEaters, G2 og CR4ZY.

Officiel startfemmer:

  • dk gla1ve
  • dk Magisk
  • dk Xyp9x
  • dk dupreeh
  • dk device

Nævneværdigt resultat: Klar til slutspillet i Berlin
Optur: device kopierer Kjaerbyes frisure
Nedtur: dupreeh kopierer ikke Kjaerbyes frisure

Faktaboks

POWER ranking

  • Dust2.dk udvælger holdene, der kan stemmes på, med udgangspunkt i de forgangne måneders resultater, spillermaterialet osv.
  • Et panel bestående af 10 spillere, castere og andre med indsigt i scenen stemmer på de udvalgte hold. Det bedste hold gives 10 point, det næstbedste 9 point osv.
  • Pointene fra stemmerne vægter 80%, mens holdets placering på HLTV ranglisten vægter de sidste 20%, som giver det samlede antal point
  • Dette tal ganges med en faktor, som afgøres af placeringen på HLTV:
    • Top 10: Faktor 1
    • Top 11-30: Faktor 0,75
    • Top 30+: Faktor 0,50

#1(Med 0 svar)
3. september 2019 kl. 10:43
Quepsie
Elsker astralis optur og nedtur
#2(Med 1 svar)
3. september 2019 kl. 11:07
zyh
Officiel startfemmer:

birdfromsky
Twinx
thamlike
Cabbi
Daffu

Nævneværdigt resultat: Intet
Optur: Vil talentudvikle
Nedtur: .. med en gennemsnitsalder på over 22 år

:DDDDDDDDDD
#10(Med 0 svar)
3. september 2019 kl. 15:24
Maze_CS
xd
#3(Med 0 svar)
3. september 2019 kl. 11:55
HumanIC
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Maquinas under ambush?
#4(Med 2 svar)
3. september 2019 kl. 12:04
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Er de virkelig "så" gamle i Lyngby?

Ydermere er det vel interessant at der pt. ikke er flere hold. Det ligner en top 10 det optimale antal hold.
#7(Med 1 svar)
3. september 2019 kl. 13:04
CABBI
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Dust2 MVP
Guld Sæsonkort Sæson 15
Bird trækker os op
#9(Med 0 svar)
3. september 2019 kl. 13:17
Zaki
.
#5(Med 2 svar)
3. september 2019 kl. 12:17
CAVER
Hvad er årsagen til ingen boblehold? Elsker at se hvilke hold der skjuler sig derude.
Ved at der er mange danske hold der har fået sig kvalificeret til ESEA Advanced, som bl.a. DropOuts.
Lidt trist/kedeligt uden boblehold på listen.
#6(Med 0 svar)
3. september 2019 kl. 13:03
kfive
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Måske der har været for mange udskiftninger og de ser den kommende måned an?
#8(Med 0 svar)
3. september 2019 kl. 13:06
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Fordi der er rigtig mange hold, som har lavet tæt på ingen ting, så i stedet for at have en boblerliste på 8-10 hold, så får de september til at bevise, hvem der fortjener det. Udgangspunktet for boblerne er altid, at de udvælges på baggrund af, at vi mener, at en eller flere vil stemme dem i top 10.
#11(Med 0 svar)
3. september 2019 kl. 16:34
alexsomfan
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Fantastiske op & nedture :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.