
device vinder MVP-titlen
Astralis vandt IEM Chicago 2018 i nat, da danskerne rejste sig efter et skuffende BLAST Pro Series, hvor det desværre ikke blev til den perfekte fortælling med sejren på hjemmebane.
I Chicago spillede de danske stjerner overlegent i flere kampe, men der var også enkelte momenter, hvor de viste svaghedstegn, men slet ikke nok til at holde dem fra trofæet.
Efter ceremonien, hvor Astralis blev hyldet, kunne device glæde sig ekstra meget over sejren, da han også blev kåret til MVP. Han snuppede den lige for næsen af Twistzz, der spillede en mindre god finale, men også dupreeh og Xyp9x var blandt kandidaterne.
devices fremragende spil i slutspillet, hvor han var Astralis' bedste, afgjorde det, og han kan nu glæde sig over sin tiende MVP overall og sin femte i år.
