
Maccen forlader ex-QBF
Maccen er færdig på ex-QBF.
Det skriver den 20-årige riffelspiller på Twitter.
Her forklarer han, at det skyldes manglende motivation, at han nu takker af hos BERRY og kompagni. Samtidig gør han det klart, at han tager en pause fra hold-cs.
Maccen var en del af det mandskab, der i februar i år blev præsenteret af russiske Quantum Bellator Fire (QBF). Holdet levede dog ikke op til forventningerne om at spille sig op ad verdensranglisten, og det fik i juni organisationen til at trække stikket.
Holdet har siden bruddet med QBF været på udkig efter en ny organisation, men det er endnu ikke lykkes. Senest spillede de semifinale i POWER Ligaen Sæson 17, hvor det blev til nederlag til AaB, der senere løb med mesterskabet.
Tidligere i karrieren har Maccen blandt andet tørnet ud for Lyngby Vikings og Aalborg Rebels.
Med Maccens farvel ser holdkortet nu ud som følger for ex-QBF:
BERRY
Tauson
Staehr
J3nsyy