
23. oktober 2025 kl. 09:45
Akros banner Skodo på ubestemt tid: "Bannet er korrekt"
Akros Anti-Cheat har bannet Skodo på ubestemt tid.
I starten af ugen blev endnu en CS-spiller fanget med fingrene i kagedåsen, da ingen ringere end WOPAs egen Skodo modtog et ban for snyd af Akros Anti-Cheat.
Siden da har der helt naturligt floreret spørgsmål om omkring, hvorvidt bannet er korrekt, og i så fald hvilken form for snyd den danske AWP'er har benyttet sig af.
Akros har givet nyt i sagen, da de som et svar på X skriver, at bannet er korrekt.
De afslører ikke, hvilken form for snyd det drejer sig om, men har slået fast, at Skodo modtager et ban på ubestemt tid.
Derfor vil den 23-årige dansker fremover ikke kunne deltage i turneringer, der benytter sig af Akros Anti-Cheat – herunder Dust2.dks POWER Liga – så længe hans ban er aktiv.
Skodo har stadig ikke selv kommenteret på hele sagen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.


























