
Sådan har JBOEN klaret sig i de første fem kampe for FaZe
JBOEN blev måske overraskende for mange hentet ind på en lejeaftale hos FaZe forud for XSE Pro League. Men det ligner, at FaZe har ramt rigtigt, for den unge AWPer har været blandt turneringens bedste spillere i gruppespillet.
Han leverede en rating på 1,35, hvilket var den næsthøjeste i gruppespillet - kun overgået af BetBooms Magnojez.
JBOENS ratings i hans første fem kampe i FaZe-trøjen
-
JBOEN vs
TYLOO: 1,09 (bedst på holdet) -
JBOEN vs
MIBR : 1,26 (bedst på holdet) -
JBOEN vs
SINNERS : 1,61 -
JBOEN vs
3DMAX : 1,44 -
JBOEN vs
EYEBALLERS : 1,29 (bedst på holdet)
Ikke nok med, at han leverede flotte samlede præstationer i hele gruppespillet, leverede han også et par imponerende enkeltmaps.
Det første er Ancient mod SINNERS, hvor han fik sin bedste rating indtil videre i turneringen på 2,09.
Det andet var Mirage mod EYEBALLERS i et alt-eller-intet-map, hvor FaZe ville være røget ud med et nederlag. Her tog den danske AWPer holdet på ryggen og trak dem over målstregen, så kampen blev sendt ud på tredje map.
Han sluttede Mirage med en K-D på 33-18 og en rating på 1,61, hvilket var den eneste rating over 1,00 på FaZe. Undervejs leverede han også et vigtigt 1v2-clutch, som kan ses her:
Næste gang JBOEN og FaZe skal i aktion ved XSE Pro League Guangzhou 2026 er fredag den 10. juli, hvor de møder BetBoom. Kampen er foreløbigt sat til at begynde klokken 12:40 dansk tid.








