KRIMZ og EYEBALLERS hentede en sejr over 9z i KRIMZ' debut for holdet ved XSE Pro League Guangzhou 2026.

Svensk hold tager fusen på sydamerikansk majorsensation i KRIMZ' debut

Overraskelserne fortsætter ved XSE Pro League, hvor EYEBALLERS i den tredje kamp i turneringens indledende runde slog 9z.

XSE Pro League Guangzhou 2026 startede med to overraskelser, da kinesiske TYLOO og franske 3DMAX slog henholdsvis FaZe og NIP i turneringens to åbningskampe.

Det stoppede dog ikke der med overraskelserne, for også i turneringens tredje kamp, mellem svenske EYEBALLERS og det sydamerikanske sensationshold fra majoren i Köln, 9z, kom der en overraskelse.

EYEBALLERS formåede nemlig højst overraskende at tage fusen på det sydamerikanske hold og slå dem med cifrene 13-10 i et opgør, som blev spillet på Ancient.

Svenskerne gav debut til den rutinerede KRIMZ, der for nylig skiftede til EYEBALLERS. Her er fnatic-legenden - i sit retur til et rent svensk hold - blevet genforenet med JW.

Og både JW og KRIMZ viste, at de, selvom de begge er over 30 - JW er 31 og KRIMZ 32 - stadig kan være med på allerhøjeste niveau. JW sluttede kampen med 21 kills og en rating på 1,44, mens KRIMZ sluttede på 16 kills og en rating på 1,02.

De to svenske legenders holdkammerat og landsmand, maxster, sluttede opgøret som kampens bedste med 20 kills og en rating på 1,60.

9z
10 - 13
EYEBALLERS
Alle maps
9z K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Franco 'dgt' Garcia 21 - 15 +6 103.0 73.9% 1.21
Luciano 'luchov' Herrera 19 - 17 +2 74.6 69.6% 1.20
Matias 'HUASOPEEK' Ibañez Hernandez 16 - 19 -3 83.2 60.9% 0.90
Ignacio 'meyern' Meyer 10 - 13 -3 51.0 78.3% 0.83
Maximiliano 'max' Gonzalez 11 - 16 -5 66.3 65.2% 0.80
EYEBALLERS K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Sverige Max 'maxster' Jansson 20 - 14 +6 91.7 78.3% 1.60
Sverige Jesper 'JW' Wecksell 21 - 14 +7 67.9 65.2% 1.44
Sverige Freddy 'KRIMZ' Johansson 16 - 15 +1 72.1 82.6% 1.02
Sverige Sebastian 'dex' Samuelsson 14 - 17 -3 64.7 65.2% 0.88
Sverige Kalle 'Ro1f' Johansson 9 - 17 -8 64.8 73.9% 0.83

Med den overraskende sejr i bagagen stryger KRIMZ og co. videre til torsdagens 1-0-kampe, mens 9z må nøjes med at spille en 0-1-kamp torsdag på andendagen i Guangzhou, Kina.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.