Falcons og FURIA slog seerrekorden til majoren i Köln.

Majoren i Köln smadrer seerrekorden

Majoren har slået flere rekorder i løbet af turneringen.

Mere end 2,76 millioner mennesker så karrigan, TeSeS og zonic løfte trofæet i Köln søndag aften, da Falcons sikrede sig deres første major mod FURIA.

Det skriver escharts søndag aften i en artikel på deres hjemmeside.

Kampen er dermed den mest sete kamp i hele Counter-Strikes historie, når man også tager CS:GO med. Den hidtidige rekord på 2.748.434 seere fra PGL majoren i Stockholm i 2021 har dermed mistet sin førsteplads.

Det er dog ikke den eneste rekord, majoren i Köln har slået.

escharts skriver nemlig også, at det er første gang nogensinde, at en CS-turnering når mere end 100 millioner timer set sammenlagt. Den tidligere rekord var her på 'blot' 76 millioner timer.

Også den gennemsnitlige seerrekord blev slået med 627.863 gennemsnitlige seere.

I semifinalen mellem Falcons og Spirit blev rekorden i CS2 for samtidige seere ligeledes slået, men den rekord har Falcons altså selv slået endnu en gang her i finalen mod FURIA.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.