
Falcons flyver hen over NAVI - videre til slutspillet
Danskerholdet Falcons med karrigan og TeSeS i startfemmeren og zonic på trænerbænken har været alt andet end overbevisende indtil videre ved IEM Cologne Major 2026.
Søndag var sagen dog i visse perioder en helt anden, og man må undre sig over, hvad karrigan og zonic havde sagt til resten af holdet, for de var flyvende i store dele af 2-1-kampen mod NAVI, som de endte med at vinde 2-1 samlet.
Det var især i starten, de var flyvende, da falkene kom stærkt ud af startblokkene på opgørets første map, deres eget mapvalg Dust2, hvor de sikrede sig en komfortabel pauseføring på 9-3 takket være en stærk T-side.
Undervejs viste TeSeS blandt andet, hvad han er lavet af med denne flotte aktion:
Efter sidebyttet fløj karrigan og co. videre uden at se sig tilbage. De gav ikke én runde mere til NAVI, mens de selv kørte sejren hjem med cifrene 13-3.
Undervejs efter pausen diskede m0NESY og karrigan blandt andet op med dette retake, hvor de tog B-site uden at ryste på hænderne:
Efter den flotte Falcons-præstation på Dust2 ventede NAVIs map, Mirage, og her startede Falcons igen stærkt. Falcons havde et lille overtag og var blandt andet foran 6-3, men NAVI fik dog udlignet til pausestillingen 6-6 med tre vundne runder i træk.
Nu var Falcons tilbage på T-siden, hvor de var ustyrlige på Dust2, men lige så ustyrlige de var på T-siden på Dust2, lige så tamme var de på T-siden på Mirage. Her havde de deres værste periode i hele kampen.
Pludselig var det nemlig NAVI, der var i kontrol med kampen, og det udnyttede de til fulde til at bringe balance i det samlede regnskab, da de udlignede til 1-1 i serien med en 13-7-sejr.
Vild afslutning på Anubis
Med NAVIs udligning i det samlede regnskab, skulle 2-1-kampen afgøres på Anubis, der i vetoen inden kampen stod tilbage som det tredje og afgørende map.
Her ver NAVI, der i teten fra starten, og det lignede også de ville løbe med det hele, da de undervejs kom foran med hele 5-11, men herefter leverede Falcons et flot comeback.
Falkene havde fået vinger igen, og de viste storspil, som udmyntede i at de kom tilbage og vandt decider-mappet efter overtid med cifrene 19-16. Dermed tog de også den samlede sejr i serien, og er nu klar til slutspillet. Ligesom Aurora og Vitality, er de videre med en 3-1-score.
NAVI får endnu en chance mandag for at spille sig videre til slutspillet, når de tager del i 2-2-kampene.
Stillingen i 3. stadie af IEM Cologne Major
3-0
FURIA
Spirit
3-1
Aurora
Vitality
Falcons
2-2
9z
BetBoom
NAVI
The MongolZ
FUT
G2
1-3
Monte
MOUZ
Legacy
0-3
B8
PARIVISION






























