
The MongolZ slipper med skrækken - sender Monte hjem fra majoren
Den første af søndagens 1-2-kampe ved IEM Cologne Major 2026 er overstået, og endnu et hold er ude af majoren i Köln.
Det var opgøret mellem The MongolZ og Monte, der blev afgjort først af de to 1-2-kampe, som blev skudt i gang klokken 14:00 søndag eftermiddag.
Det første map, der blev spillet i 1-2-kampen, var Montes mapvalg, Nuke. Her viste Monte, hvorfor de havde valgt netop dét map, da de vandt med 13-9. Sejren grundlagde de med en flot T-side, hvor de sikrede en 8-4-føring inden pausen.
Dermed var Monte nu pludselig kun én mapsejr fra at sende The MongolZ hjem fra Köln. Alt det krævede var en sejr på det mongolske mandskabs map, Inferno, men her viste The MongolZ sig at være for stærke for Monte.
Monte startede ellers godt ud, og de var igen foran før pausen - om end kun med cifrene 7-5 - men de kunne ikke konvertere det efter sidebyttet, hvor The MongolZ sad på kampen, og de vandt også deres eget map fortjent med 13-7.
Til sidst skulle kampen afgøres på decider-mappet Dust2, der stod tilbage som det tredje og afgørende map. Her var det helt lige ved pausen, hvor det stod 6-6, og efter pausen fulgtes de to hold fortsat pænt ad.
Til sidst skulle kampen afgøres på decider-mappet Dust2, der stod tilbage som det tredje og afgørende map. Her var det helt lige ved pausen, hvor det stod 6-6, og efter pausen fulgtes de to hold fortsat pænt ad.
The MongolZ spillede sig dog i front med 10-6, inden Monte kom tilbage og fik både udlignet og bragt sig i front med 11-10, inden The MongolZ udlignede til 11-11.
Med opgøret på spidsen i de to sidste runder viste The MongolZ klassen og erfaringen, og det var nok til at sikre både mapsejren og den samlede sejr.
Dermed er The MongolZ klar til de sidste kampe i tredje stadie, nemlig mandagens 2-2-kampe, hvor de tre sidste slutspilsdeltagere skal findes.
Monte er færdige i Köln, hvor deres rejse slutter efter en ellers generelt set flot indsats. De kan overordnet sagtens være deres indsats ved majoren bekendt.
Stillingen i 3. stadie af IEM Cologne Major
3-0
FURIA
Spirit
2-1
BetBoom
9z
NAVI
Aurora
Falcons
Vitality
2-2
The MongolZ
1-2
G2
MOUZ
FUT
Legacy
1-3
Monte
0-3
B8
PARIVISION


























