
donk klar til sit femte majorslutspil i træk
Tilbage i marts 2024 deltog Spirits russiske verdensstjerne donk i sin første major nogensinde. Siden da har han ikke set sig tilbage.
Det er blevet til fem majors i træk for donk, startende med majoren i København i begyndelsen af 2024, og ikke nok med det, så er han nået slutspillet alle fem gange.
I alle de fem majors, donk har deltaget ved indtil videre, har han været iklædt en Spirit-trøje.
Ved majoren i København blev donk og Spirit slået ud i kvartfinalen. Bedre gik det ved årets sidste major i 2024, Perfect World Shanghai Major 2024, i december, hvor donk og co. strøg helt til tops.
Efter Shanghai fulgte majoren i Austin, BLAST.tv Austin Major 2025, i sommeren 2025. Her blev kvartfinalen igen endestationen for donk og holdkammeraterne, som ligesom i København sluttede på en delt 5.-8. plads.
En anelse bedre gik det ved den forrige major i Budapest, StarLadder Budapest Major 2025, hvor donk og resten af Spirit-holdet nåede semifinalen, men tabte. De sluttede dermed på en delt 3.-4. plads.
donks fem majordeltagelser:
-
Marts, 2024:
PGL Major Copenhagen 2024 - 5.-8. plads (kvartfinale) -
December, 2024:
Perfect World Shanghai Major 2024 - 1. plads -
Juni, 2025:
BLAST.tv Austin Major 2025 - 5.-8. plads (kvartfinale) -
December, 2025:
StarLadder Budapest Major 2025 - 3.-4. plads (semifinale) -
Juni, 2026:
IEM Cologne Major 2026 - ? (slutspillet)
Hvordan det ender i Köln ved den igangværende major, IEM Cologne Major 2026, for donk og co., vil tiden vise. Sikkert er det dog, at han er klar til slutspillet for femte major i træk. Og han er nået slutspillet ved alle de majors, han har deltaget i.






















