molodoy gik forrest da FURIA besejrede MOUZ ved IEM Cologne Major 2026.

Panteren spiser musen efter intens jagt

Efter en sløj periode for FURIA de seneste måneder ligner de et hold, der nærmer sig topformen ved majoren.

FURIA har ikke haft det bedste år indtil videre, efter at de sluttede 2025 af på formidabel vis.

Derfor var der en vis usikkerhed omkring dem, inden majoren startede, og de trådte ind i tredje stadie ved IEM Cologne Major 2026.

Den usikkerhed er dog så småt erstattet af en forventning om, at de måske trods alt er kommet til Tyskland for at spille med om titlen. De er i hvert fald startet stærkt ud.

Torsdag slog de B8 med 2-0 samlet, og fredag skulle de op imod MOUZ i de to mandskabers indbyrdes 1-0-opgør. Et møde mellem panteren og musen.

Jagten mellem den sorte panter og den røde mus startede på FURIAs mapvalg, Nuke. Her viste FalleN og co. noget af det spil, der gjorde dem nærmest ustoppelige i slutningen af sidste år.

FURIA vandt Nuke sikkert med 13-5, og dermed havde panteren trængt musen op i et hjørne.

Musen slap dog fri igen på det efterfølgende map, Inferno. På mappet, som MOUZ selv havde valgt, var det MOUZ' tur til at vinde med 13-5.

Jagten fortsatte på decider-mappet Overpass. Her trængte FURIA hurtigt MOUZ-spillerne op i en krog igen, da de takket være en stærk CT-side bragte sig foran med 10-2.

Denne gang formåede musen ikke at slippe fri. Panteren indfangede sit bytte - og FURIA er et skridt nærmere slutspillet med en samlet 2-0-sejr, efter de vandt 13-7 på Overpass.

FURIA
2 - 1
MOUZ
Alle maps
FURIA K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danil 'molodoy' Golubenko 56 - 30 +26 97.7 82.1% 1.46
Brasilien Yuri 'yuurih' Santos 46 - 30 +16 83.4 91.1% 1.30
Mareks 'YEKINDAR' Gaļinskis 38 - 37 +1 82.0 69.6% 1.11
Brasilien Gabriel 'FalleN' Toledo 33 - 39 -6 66.0 73.2% 0.93
Brasilien Kaike 'KSCERATO' Cerato 33 - 35 -2 63.2 83.9% 0.83
MOUZ K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Ádám 'torzsi' Torzsás 42 - 39 +3 81.2 67.9% 1.26
Dorian 'xertioN' Berman 37 - 38 -1 69.0 75.0% 0.99
Sverige Ludvig 'Brollan' Brolin 31 - 46 -15 66.5 64.3% 0.91
Lotan 'Spinx' Giladi 30 - 41 -11 63.3 69.6% 0.81
Adrian 'xelex' Vincze 28 - 43 -15 56.2 58.9% 0.78
Faktaboks

Stillingen i 3. stadie af IEM Cologne Major

2-0
Brasilien FURIA

1-0
9z
BetBoom
Vitality
Falcons
Aurora
Spirit

1-1
MOUZ
The MongolZ

0-1
PARIVISION
Brasilien Legacy
FUT
B8
G2
Monte
NAVI

0-2
B8

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.