
AaB esport trækker sig fra CS Elite
Opdateret: Tidligere fremgik det, at det var uvist, hvad det nye navn for holdet ville blive. Dette er nu rettet klokken 11.30.
AaB esport har torsdag offentliggjort, at klubbens involvering i CS Elite ophører med øjeblikkelig virkning. Beslutningen markerer afslutningen på et projekt, som organisationen selv beskriver som en “fantastisk rejse” med stærke resultater, store oplevelser og spændende turneringer undervejs.
Selvom AaB-navnet forsvinder fra den danske Counter-Strike-scene, fortsætter organisationen og holdet bag projektet videre i en ny konstellation og under en ny identitet.
Ifølge udmeldingen skyldes beslutningen blandt andet manglende muligheder for at bidrage med de nødvendige ressourcer og det engagement, som kræves for at udvikle projektet yderligere. Både økonomi og arbejdskraft nævnes som afgørende faktorer.
Den nye organisation, holdet kommer til at spille under, er Esport Academy Copenhagen. Det oplyses desuden, at også holdet bag spillerne forbliver det samme.
AaB består nu af:
-
anber -
bekker -
Maze -
n1Xen -
sSen

























