
Svensk talent skyder 100 Thieves tættere på finale i København
2-0 blev cifrene i favør af den amerikanske organisations mandskab, da de søndag stod over for ukrainske BASEMENT BOYS.
Opgøret fandt sted i upperbracket-finalen, hvor 100 Thieves skulle forsøge at spille sig det sidste stykke mod den afgørende kamp i Parken.
Kampen startede på Nuke, hvor det svenske stjerneskud poiii for alvor viste klassen med 22 kills på blot 16 runder. Her vandt 100 Thieves i sikker stil med 13-3, hvorefter de på Inferno var endnu mere dominerende og lukkede kampen med en 13-2-sejr.
Dermed er de videre og mangler nu kun to sejre for at vinde LAN-turneringen i København. Mandag skal de i ilden mod Acend, hvor en direkte plads i finalen er på højkant, mens taberen må en tur ned i lowerbracket-stadiet for at kæmpe for overlevelse.



















