Ugens Spiller i POWER Ligaen Sæson 32.

Sashi Academy-spiller kåret til Ugens Spiller

Mol011 gav Evo Novo en røvfuld og er kåret til Ugens Spiller.

Sæsonens anden Ugens Spiller skal findes i Sashi Academy-lejren, efter at Mol011 uden problemer fik flest stemmer af brugerne.

Den 20-årige rifler var også den af de tre nominerede med de bedste statistikker, da han virkelig tørrede gulvet med Evo Novo i åbningskampen.

Her sluttede han opgøret med en rating på 1.75 og K/D på 2.44, ligesom han leverede hele 13 multikills og 3 clutches på bare to maps.

Sashi Academy-spilleren slutter sig dermed til Q-Q på listen over Ugens Spillere i sæson 32 af POWER Ligaen. I næste uge skal den tredje som bekendt kåres.

Sådan fordelte stemmerne sig:

  • Danmark Mol011 (Sashi Academy) - 61%

  • Danmark Few (AaB Bulls) - 23%

  • Danmark K1ngShield (Fortress) - 16%

Ugens Spiller i Sæson 32:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.