Torsdag debuterer stavn for NIP ved CCT Global Finals 2026.

stavn debuterer for NIP - blameF møder 100 Thieves

Torsdag starter CCT Global Finals 2026 i Portugal, og hele syv danske spillere er med, inklusive stavn, som debuterer for NIP.

CCT Global Finals 2026 bliver sat i gang torsdag, hvor seks hold skal i aktion i turneringens indledende runde.

Dette års udgave af CCT Global Finals løber af stablen fra den 23. til den 26. april - altså fra torsdag til søndag - i den portugisiske by Vila Nova de Gaia, hvor Roman Imperium Cup-turneringerne også er blevet afviklet.

Ligesom ved den foregående udgave af turneringen, CCT Global Finals 2025, er der igen i år otte deltagerhold med. Kun syv stiller dog til start, da illwill har trukket sig fra turneringen, eftersom de ikke kan stille fuldt hold.

I turneringens indledende runde skulle illwill have spillet mod de forsvarende CCT Global Finals-mestre, HEROIC, som har den danske IGL Chr1zN i startfemmeren. HEROIC er blevet tildelt sejren i det opgør og er dermed videre til turneringens upperbracket-semifinaler.

Chr1zN er langt fra den eneste dansker, der deltager ved turneringen. Faktisk er hele syv danske spillere, fordelt på fire forskellige hold, med i turneringen. Udover Chr1zN fra HEROIC drejer det sig om NIP-trioen Snappi, sjuush og stavn samt 100 Thieves-duoen device og sirah og BIGs danske kaptajn, blameF.

Der er dog ingen danskere med, når turneringen bliver skudt i gang klokken 14:00 med åbningskampen, som står mellem Monte og Betclic. Først efter den kamp er overstået, fra omkring klokken 17:00, skal de første danskere i aktion, når device, sirah og resten af 100 Thieves-holdet tørner sammen med blameFs BIG.

Førstedagen og den indledende runde i turneringen sluttes af med opgøret NIP mod Sharks, hvor stavn får sin debut i NIP-trøjen. Den kamp er programsat til at starte klokken 20:00. Her spiller stavn sin første officielle kamp i otte måneder. Hans seneste kamp daterer sig tilbage til den 20. august sidste år, hvor han ved Esports World Cup 2025 fik sin sidste optræden som Astralis-spiller.

Her er åbningskampene i den indledende runde ved CCT Global Finals 2026:

  • 14:00 - Monte vs. Betclic

  • 17:00 - BIG vs. 100 Thieves

  • 20:00 - Danmark NIP vs. Brasilien Sharks

Der er altså kun tre kampe på programmet på dag ét ved CCT Global Finals 2026. Det samme gør sig også gældende fredag, hvor første runde i lowerbracket samt turneringens to upperbracket-semifinaler spilles.

HEROIC, der som nævnt er direkte videre til fredagens upperbracket-semifinaler, skal op imod vinderen af mødet mellem BIG og 100 Thieves i den ene semifinale, mens vinderen af NIP mod Sharks møder vinderen af Monte mod Betclic i den anden.

Taberen af mødet mellem BIG og 100 Thieves får en gratis sejr i første runde af lowerbracket, da modstanderen er illwill, som altså har meldt afbud.

Følg med her:

Samtlige kampe ved CCT Global Finals 2026 kan følges direkte på streamen herunder.

#1(Med 0 svar)
23. april 2026 kl. 10:19
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Bliver godt nok spændende med stavn
#2(Med 0 svar)
23. april 2026 kl. 10:47
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det er så spændende med stavn. Tror han har den!
#3(Med 0 svar)
23. april 2026 kl. 10:50
Gr1bben
Jeg håber virkelig han går hen og giver den gas og finder en ny sulten version af sig selv og bare skyder fra sig med orben 😉
#4(Med 0 svar)
23. april 2026 kl. 16:31
Unlucky-Luke
Man kunne jo håbe han bliver danmarks svar på zyw0o xD
vi mangler i den grad vilde aw spillere. Der har jo nærmest kun været device der var med i toppen engang.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.