device og 100 Thieves deltager ved CCT Global Finals 2026.

Seks danskere deltager ved CCT Global Finals

CCT har offentliggjort deltagerfeltet til CCT Global Finals 2026, og her figurerer seks danske spillere fordelt på fire hold.

Fra den 23. til 26. april løber CCT Global Finals 2026 af stablen i Vila Nova de Gaia i det nordvestlige Portugal, nær Porto.

Turneringen afvikles i SAWs lokaler, SAW Esports Arena, hvor de første syv udgaver af Roman Imperium Cup også blev afviklet.

I alt otte hold deltager ved dette års CCT Global Finals, og tidligt mandag eftermiddag kunne CCT annoncere den endelige deltagerliste i et opslag på X.

Det var på forhånd givet, at Tausons GamerLegion samt polske Betclic ville deltage i turneringen, da de begge har modtaget en wildcard-invitation som vindere af Parken Challenger Championship Season 1 og 2.

Tauson og co. har dog senere valgt at trække sig fra turneringen og figurerer alligevel ikke på den endelige deltagerliste. De har meldt fra til turneringen, da de deltager ved BLAST Rivals 2026 Season 1 i USA, som starter blot tre dage efter CCT-turneringen slutter.

GamerLegions wildcard-invitation er i stedet gået videre til 100 Thieves, som har danskerne device, sirah og gla1ve på holdkortet. Dermed vender 100 Thieves tilbage til det sted, hvor de debuterede på LAN ved Roman Imperium Cup V.

Udover Betclic og 100 Thieves er HEROIC, NIP og BIG blandt andet også at finde på turneringens deltagerliste.

Disse hold deltager ved CCT Global Finals 2026 fra den 23. til 26. april:

100 Thieves
NIP
Monte
illwill

Sverige HEROIC
BIG
Betclic
Brasilien Sharks

Selvom Tauson og GamerLegion alligevel ikke deltager ved turneringen, vil der dog stadig være danskere med, når turneringen bliver sat i gang.

Fire af holdene i deltagerfeltet, altså halvdelen, har nemlig danske spillere på holdkortet. 100 Thieves kommer med de to danske spillere device og sirah, mens NIP huser den danske duo Snappi og sjuush. Derudover er der også HEROIC og BIG, som hver har en dansker i henholdsvis Chr1zN og blameF.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.