
Wildcard og TYLOO trækker sig fra rumænsk turnering
Fra den 23. til 28. juni går det løs i Rumæniens hovedstad, Bukarest, hvor 16 mandskaber skal kæmpe om dyrepare VRS-point og en samlet præmiepulje på 967.000 kroner.
Ugen op til turneringen har TYLOO og Wildcard valgt at trække sig fra turneringen, men det har bare åbnet døren op for OG og Acend, som fuldender deltagerlisten.
Blandt deltagerne er tre danske hold i form af Sashi, EAC og Echo. Det sidstnævnte mandskab er spillerne fra Tricked, som spiller sammen under det nye banner.
Derudover er Altekz, Tauson, cadiaN, raalz og kraghen at finde til turneringen. Der er derfor godt med dansk repræsentation til turneringen.
Til turneringen bliver de 16 mandskaber fordelt i to grupper á otte hold. Det er endnu ikke blevet offentliggjort, hvordan grupperne kommer til at se ud.
Deltagerlisten ved Digital Crusade DraculaN Season 7:
-
Echo -
Sashi -
EAC -
GamerLegion -
FOKUS -
AM -
9INE -
INFINITE -
OG -
Eternal Fire -
Walczaki -
Betclic -
Sharks -
Inner Circle -
K27 -
Acend















