
Officielt: karrigan skifter til Falcons - genforenes med NiKo
Den 36-årige danske holdkaptajn karrigan fortsætter karrieren hos Falcons.
Det står klart, efter han tidligt mandag aften blev præsenteret som ny Falcons-spiller i et opslag på X.
Nyheden om karrigans skifte til Falcons blev offentliggjort kort tid efter, at FaZe først havde annonceret karrigans afgang, og Falcons efterfølgende offentliggjorde, at de havde bænket deres nu tidligere holdkaptajn kyxsan.
Den erfarne danske IGL og tidligere majorvinder tager naturligvis over efter kyxsan som Falcons nye IGL. I den rolle bliver karrigan hos sin nye arbejdsgiver genforenet med både NiKo og zonic.
Under karrigans første periode hos FaZe spillede danskeren sammen med NiKo, og nu bliver de to igen holdkammerater. Derudover havde karrigan også zonic som træner i sin korte periode hos Astralis.
I et opslag på X har karrigan også selv bekræftet sit skifte til Falcons. Han skriver blandt andet, at han ser frem til at blive genforenet med NiKo og zonic samt møde og spille med sine nye holdkammerater.
Falcons består nu af:
-
karrigan -
TeSeS -
NiKo -
m0NESY -
kyousuke -
zonic (Coach)
-- -
kyxsan (Bænket)
karrigan får sin debut for Falcons ved PGL Astana 2026, som afvikles fra den 9. til 17. maj.





























