
dupreeh får samme dagsløn som ekspert, som da han spillede i Falcons
Dust2.dk i Köln.
Dette interview med dupreeh blev optaget den 9. juni på sidste spilledag i Stage 2.
IEM Cologne Major 2026 er den anden major med den danske legende dupreeh på skærmen som ekspert i stedet for på serveren som spiller.
Vi fik os en lang samtale med dupreeh på sidste spilledag i Stage 2 om selve majoren, de store overraskelser og skuffelser, Astralis' fremtid og om at finde balancen i en ny rolle.
Hvilke spillere og hold har overrasket dig positivt i majoren indtil videre, og hvem har skuffet dig mest?
Dem der har overrasket mest, det er sgu næsten Monte. Dem havde jeg ikke lige regnet med skulle gå så langt. Det er ikke fordi, det skal handle om Pick'Ems, men jeg troede faktisk ikke de ville vinde en kamp overhovedet.
Når man kigger på deres spillermateriale, så er det nogle spillere der har været rundt omkring i Europa, men der er ikke nogen, som virkelig har slået igennem. Der er to britere, som man ikke ved så meget om heller, så det er ret overraskende, synes jeg, at de er kommet til Stage 3.
Skuffelse? GamerLegion, tror jeg. Mest af alt fordi de startede allerede i Stage 1, hvor de havde problemer, også blev det bare overhovedet ikke bedre i Stage 2. Så det er helt klart GamerLegion, der har været den største skuffelse.
Tror du på, at Astralis kan komme igen i næste sæson? De har haft tre hårde resultater i træk og slutter med en nedtur.
Jeg tror, at de næste to tre måneder bliver rigtig vigtige for dem. For holdets videre færden. Jeg tror ikke, der kommer til at være udskiftninger hen mod den nye sæson, for det er stadig et ungt hold, og der er jo stadig noget potentiale, der kan findes frem. De viste jo rigtig gode takter til at starte med.
Så de næste par måneder bliver rigtig vigtige, for starter de sæsonen ud igen med at sovse rundt i pracc og komme til turneringer og ikke lave nogle resultater og ryge ud på røv og albuer, lidt á la hvad de gjorde her, så tror jeg lige så stille at troen på netop den konstellation af spillere begynder at visne væk.
Der er ingen tvivl om, at den er hård at sluge, den her, for der har været mange forventninger. Der er bare altid mange forventninger, når man stepper op til majoren i en Astralis-trøje. Det er lidt ligesom Liquid. De plejede at være mega gode, og den organisation har vundet så meget. Så der er en ekstra presfaktor, hvilket ikke gør det nemmere, når de så leverer et dårligt resultat. Men der er stadig muligheder, synes jeg. Der er mange, som har sagt "ham der skal ud" eller "befri Staehr" og alt sådan noget. Alle har jo deres egen lille analyse, men det er meget få mennesker, der ved, hvordan det rent faktisk er, at være i sådan et hold.
Efter vi foretog interviewet har Astralis valgt at bænke ruggah og samtidig mane rygter om en bænkning af HooXi til jorden.
Sidste år var du kun med hos BLAST som ekspert. Nu har du været til Kraków og Cologne Major med ESL og havde muligheden for at være med i Budapest med PGL. Føler du, at du er ved at blive garvet som eskpert, og skal vi forvente at se dig som fast ansigt på skærmen til turneringer?
Det er lidt blandet. Jeg har egentlig sagt til mig selv, at jeg kommer nok aldrig til at lave det her fuldtid. Det lyder forkert at sige, for det er ikke fordi, jeg ikke gider, men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg sagde ja til for mange events i streg, så ville jeg blive mættet af det, og det tror jeg ikke ville være godt for mig, så ville jeg køre lidt død i det.
Samtidig med at jeg stoppede med at spille netop af den årsag, at jeg har familie derhjemme og mine børn, så bare at skulle sige ja til at skifte min spillerkarriere ud med en talent-karriere, hvor jeg rejser lige så meget, men bare får en dårligere løn, så giver det ikke så meget mening. >
Jeg synes, det er fedt at få lov til at være med til de store. Det ville være mit ønskescenarie, hvis jeg selv kunne vælge og få lov til at lave Cologne, Kraków, major-turneringer. De der ikoniske events og så lave en BLAST Bounty og en IEM Atlanta for eksempel. Der er jeg også bare i en lidt heldig situation, fordi der nok er mange, der kunne tænke sig at være med til de her events, og som arbejder røven ud af bukserne for at få det til at ske, og så kommer der sådan en gut som mig, som selvfølgelig har spillet i rigtig mange år og har en anden type indsigt end mange andre. Det giver mig selvfølgelig også et stort plus i bogen, at jeg har et andet syn på det.
dupreeh fremhæver, at man kan komme med mange forskellige kompetencer, selvom man oprindeligt kommer fra konkurrence-delen af Counter-Strike. Han har i løbet af majoren været på desken med Pimp, STYKO og ash.
I modsætning til britten ash, så har de tre andre en ekstra udfordring i, at det foregår på et andet sprog end modersmålet.
Da jeg blev hyret til mit første event for BLAST for halvandet års tid siden havde jeg ingen erfaring. Heldigvis er jeg ret komfortabel i at være på kamera og snakke, men det er stadigvæk en helt anden ting at skulle mestre at nå frem til dine pointer på kort tid, og du har kun syv minutter til at dække x antal ting. Du skal ikke snakke for meget og ikke fumle med ordene.
Det er helt sikkert der, hvor mig og Jacob (Pimp, red.) har et minus i bogen, fordi vi ikke har engelsk som modersmål. Når man sidder sammen med folk fra England eller USA, så har de et ordforråd, der er meget større end vores, og vi kan rigtig hurtigt komme til at sige de samme ting med de samme vendinger, og så bliver det monotont og kedeligt. Så jeg øver mig i at tænke over, hvordan jeg kan få noget ud på en anden måde.
dupreeh har ikke samme indtjening som tidligere i karrieren, men til gengæld er der så blevet mere tid til familien og børnene, så det passer ham helt fint. Det betyder dog ikke, at det er håndører, han får for at arbejde som ekspert i de store turneringer. Hvis han prøver at regne timelønnen ud, så er det faktisk meget lig hans tid i Falcons, afslører dupreeh.
Jeg synes virkelig, at jeg har en dejlig balance. Jeg kan stå op derhjemme med børnene og så kommer de i institution, og så kan jeg gøre mine daglige gøremål uden at tænke på, at jeg skal på sådan "arbejde" arbejde.
Så går der måske to måneder og så er jeg til et event, hvor jeg er væk to-tre uger, som så er hårdt for min kæreste og mine børn derhjemme, fordi der kun er voksen, men når jeg så kommer hjem, så går der måske to måneder igen, før jeg laver et event. Så hvis jeg kan lave mellem fire og seks events på et år, så er jeg mere end "set". Så har jeg fået en god årsløn og har mega meget fritid samtidig.
Jeg har prøvet for sjov at regne ud, hvor meget jeg får i forhold til de timer, jeg lægger i det, så får jeg stadig den samme dagsløn, som da jeg var spiller i Falcons. Så det der med at kunne tage afsted og gøre dagens arbejde, og så når jeg er færdig, kan jeg tage hjem uden at være stresset over at skulle alt muligt. Selvfølgelig er der noget forberedelse man skal kigge på, og man skal komme med nogle ting, man gerne vil have med, men det er en anden form for arbejdspres, end når man er spiller. Det, synes jeg, er rigtig rart.












