
Ingen danskere i værtspanelet ved BLAST Rivals
Fra den 29. april til den 3. maj løber BLAST Rivals 2026 Season 1 af stablen i den texanske by Fort Worth, USA.
Turneringen har deltagelse af i alt otte hold, heriblandt Astralis. De otte deltagende hold skal kæmpe om at få en del af den samlede præmiepulje på 6,3 millioner kroner, hvoraf 1,6 millioner går til vinderen af turneringen.
Udover de tre danskere hos Astralis deltager yderligere to danskere i turneringen, nemlig Tauson fra GamerLegion og karrigan fra FaZe - medmindre Falcons, som rygtet, henter karrigan inden.
Mens i alt fem danskere - seks hvis man tæller Astralis' træner ruggah med - deltager ved BLAST Rivals, er der til gengæld ingen danskere blandt feltet af værter, eksperter og castere, som skal guide seerne gennem turneringen.
Sent fredag eftermiddag offentliggjorde BLAST et ni mand stort værtspanel, som skal sørge for at guide seerne sikkert gennem turneringen. Panelet kommer til at bestå af tre værter, heriblandt den 38-årige kvindelige vært, sjokz, samt to eksperter og fire castere.
Disse ni skal guide seerne gennem BLAST Rivals 2026 Season 1:
Værter:
-
sjokz -
DarfMike -
Iain Chambers
Eksperter:
-
Mauisnake -
dusT
Castere:
-
Scrawny -
launders -
moses -
Dinko






















