
Medier: Falcons vil hente karrigan før majoren
*Opdatering: HLTVs egne kilder gengiver KRLs rygte og fortæller, at karrigan forventes at overtage IGL-rollen fra kyxsan.
KRL er på krigsstigen igen. Endnu en bombe er blevet smidt på rygtebørsen.
Først var det rygtet om, at MOUZ skulle have Magisk i kikkerten (som så blev delvist afvist af direktøren for BC.Game, underligt nok).
Nu mener han, at Falcons henter karrigan fra FaZe inden majoren i Køln, der starter om blot halvanden måned. Det er baseret på kilder, som KRL ikke kommer nærmere ind på i sit opslag på X.
karrigan og FaZe kvalificerede sig som bekendt ikke til majoren, og de fem spillere vil derfor ikke være låste til deres invitation, men kan godt spille med i majoren for et andet hold som udskifter.
KRL nævner ikke, hvilken rolle karrigan så skulle have i Falcons. Det åbenlyse ville være som IGL i stedet for kyxsan, men det kunne også være som coach i stedet for zonic.
Som tidligere beskrevet i nyheden om KRLs rygte om MOUZ og Magisk, så har den franske streamer og holdejer en broget historie, hvad angår hans rygter. Han er kendt for at være blandt de første til at breake eller dele rygter i offentligheden. Hvor andre måske venter med at udtale sig offentligt, før alt er på plads og skrevet i sten, så har KRL ikke haft noget imod at udtale sig om skifte og handler, der ikke nødvendigvis ender med at blive til noget.
Sådan er historien også om rygterne vedrørende Falcons, hvor han var den første til at lække, at zonic ville blive coach i den saudiarabiske klub. Til gengæld viste hans rygter om Falcons' erhvervelse af NiKo og m0NESY sig at være et år for tidligt ude.
Skulle rygterne indfries vil Falcons være:
-
NiKo -
kyousuke -
m0NESY -
karrigan -
TeSeS -
zonic (Coach)
-- -
kyxsan (Bænket)




























