Kvindeholdet IDA NexGen fra CEPTER 3. Division A har hentet KiTKaT.

Nyslået 3. divisionshold annoncerer forstærkning

IDA NexGen har nu endelig budt velkommen til KiTKaT, som slutter sig til kvindeholdet som en fast del af holdet.

For to måneder siden sagde kvindeholdet IDA NexGen, som er en del af MASONIC, farvel og tak til Josefine, da hun samtidig annoncerede, at hun satte spillerkarrieren på hold.

Den tunge nyhed faldt midt i sæson 31 af POWER Ligaen og CEPTER-divisionerne, hvor kvindeholdet kæmpede med om oprykning i CEPTER 4. Division A. Den mission lykkedes, Josefines afgang til trods.

IDA NexGen spillede sæsonen færdig med KiTKaT, og hun og resten af holdet sikrede sig oprykning til CEPTER 3. Division med en flot tredjeplads i CEPTER 4. Division A.

Efter sæsonen var sluttet i CEPTER, deltog holdet ligeledes - i slutningen af marts - ved LAN-turneringen Gator Gaming LAN v2. Her endte de på en delt 3.-4. plads efter at have tabt til de senere vindere af turneringen, Muffekat, i den ene semifinale.

Ved Gator Gaming LAN v2 spillede holdet igen med KiTKaT, og det kommer de også til fremover. Det står klart, efter de tirsdag ved middagstid fik budt hende ordentligt velkommen på holdet i et opslag på X.

IDA NexGen består nu af:

  • Danmark Ismo

  • Danmark dewi

  • Danmark Sukkerzhok

  • Danmark ramziiN

  • Danmark KiTKaT

Udover at IDA NexGen i den kommende sæson 32 af POWER Ligaen og CEPTER-divisionerne spiller med i CEPTER 3. Division - hvor de er blevet placeret i CEPTER 3. Division A - spiller holdet også med i kvindeturneringen Athena Cup.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.